Det handler om 1200 rigtige mennesker af kød og blod

Danskere i Somalia er blevet ringet op og bedt om at forlade landet af sikkerhedsgrunde.

Men i begyndelsen af september modtog omkring 1200 somaliere med midlertidig opholdstilladelse i Danmark et brev fra Udlændingestyrelsen, hvori de fik at vide, at den generelle situation i Somalia er forbedret i en sådan grad, at man nu overvejer at fratage dem deres opholdstilladelse, fordi de muligvis ikke længere har behov for beskyttelse.

Udenrigsministeriets seneste rejsevejledning er fra juni i år, og altså 2 måneder nyere end de Flygtningenævnsafgørelser fra april, som Udlændingestyrelsen henviser til.

Spinkle og modstridende vurderinger

Der kan ikke være uenighed om, at en af forudsætningerne, for at et land kan føre en humanitær flygtningepolitik, er, at flygtninge, der får midlertidig beskyttelse, rejser tilbage, når den risiko, de flygtede fra, ikke længere eksisterer.

Men Udlændingestyrelsens nye praksis bygger reelt på uhyre spinkle og ofte modstridende vurderinger af situationen i Somalia. Det fremgår således direkte af de svar, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt til folketingets udlændinge- og integrationsudvalg.

Afslørende formuleringer i ministerens brev

Tilbage i 2011 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom, der i en konkret sag fastslog, at der ikke kunne ske tilbagesendelse til Somalia. Men vurderingen er altså, at der siden 2011 er sket betydelige forbedringer i den almindelige situation.

Man kan i høj grad diskutere, hvordan man kan basere en ændret praksis på et begreb som at ændrede forhold ikke er af helt midlertidig karakter. Men spørgsmålet er om der er sket ændringer, som også er forbedringer.

Her tales ikke om forbedringer, men om at det ikke er blevet værre.

Alt er voldsomt usikkert

Mens standardbrevet til 1200 somaliere i Danmark således baseres på et skøn om en generelt forbedret sikkerhedssituation, viser de konkrete vurderinger at sikkerhedssituationen er meget ustabil. Det går frem, og det går tilbage. Generelt er det måske ikke blevet værre, eller er det? Men er det blevet bedre?

I dag har vi november 2016, og Somalia står overfor et valg, hvis afholdelse blandt andet støttes økonomisk af Danmark. Men mens meget andet er usikkert, er det næsten 100 % sikkert, at sikkerhedssituationen forværres i den kommende tid, når et skrøbeligt og usikkert fattigt land med en stærk og terroristisk oprørsbevægelse, al-Shabaab, går til valg. Den skrøbelige regering og de internationale donorer vil gerne vise, at demokratiet er på vej frem. Al-Shabaab har derfor behov for at demonstrere, at Somalia regering hverken er legitim eller i kontrol med situationen. Derfor forventer de fleste en forværring af sikkerhedssituationen, i hvert fald indtil valget er afholdt i 2017.

Det rejser en række alvorlige spørgsmål om grundlaget for Udlændingestyrelsens nye vurdering, både i forhold til sikkerhedssituationen i Somalia og dansk udviklingspolitik, samt i forhold til bestræbelserne på at skabe integration i Danmark.

1. Vurderinger, der har ligget til grund for konkrete individuelle Flygtningenævnsafgørelser, tillægges i Udlændingestyrelsen større værdi end Udenrigsministeriets langt mere aktuelle sikkerhedsvurdering og rejsevejledning. Selv om Udenrigsministeriet understreger, at risici i Somalia er særligt høje for vesterlændinge, frarådes alle rejser, og beskrivelsen giver ingen tvivl om, at situationen store dele af landet er meget alvorlig. Netop i disse uger er sikkerhedssituationen forværret, blandt andet fordi Al-Shabaab vil forsøge at genere det kommende valg. Danskere er blevet ringet op og bedt om at forlade landet. Alligevel skriver Udlændingestyrelsen om en generelt forbedret sikkerhedssituation.
2. Selv om Al-Shabaab ikke kontrollerer Mogadishu, er der uro og en forværret sikkerhedssituation i store dele af landet. Det fortæller alle internationale rapporter. Og reelt aner danske myndigheder ikke, hvad der sker med de mennesker, der i denne situation sendes tilbage. Der er voldsomme risici. Det handler helt bogstaveligt om liv og død.
3. Det er efter vores opfattelse uhørt, at enkelte konkrete og individuelle afgørelser i Flygtningenævnet gøres til det administrative og politiske retsgrundlag, for noget der ligner en kollektiv tilgang til en meget stor gruppe somaliske flygtninge med vidt forskellig baggrund, heriblandt nogle meget velintegrerede. Danmark bliver med den ændrede praksis en negativ rollemodel for andre lande. Norge har nu bebudet at ville genoptage vurderingen af 1600 somalieres opholdstilladelser.
4. Udlændingestyrelsen lægger tilsyneladende kun i meget beskeden omfang op til individuelle vurderinger. I de breve fra Udlændingestyrelsen vi har set, spørges de herboende somaliere overhovedet ikke om deres grad af integration eller tilknytninger i Danmark. Heller ikke selv om mange er i arbejde og/eller har familie, skolesøgende børn etcetera. Efter de seneste skærpede regler varer det normalt mange år, inden flygtninge kan søge permanent opholdstilladelse. Mange af modtagerne af brevet fra Udlændingestyrelsen har levet i Danmark i op til 5-6 år. Graden af integration er naturligvis forskellig, men for mange børn er Danmark deres hele og eneste verden.
5. Den nye praksis understreger, at meget langvarige midlertidige opholdstilladelser er en barriere for ordentlig integration. Det er i dag først muligt at søge permanent opholdstilladelse efter 6 år i Danmark, og der er planer om at sætte perioden op til 8 år. Den aktuelle situation viser hvor reel usikkerheden er for den enkelte familie. Mange års usikkerhed om status vil både for den enkelte flygtning og overfor potentielle arbejdsgivere vanskeliggøre egentlig integration. Det er velkendt, at en del af den somaliske gruppe har haft dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, men en række positive indsatser har vist, at det er muligt at inkludere langt flere. Mange års konstant usikkerhed om hvor fremtiden ligger for en familie, og ikke mindst for børnene vil uvægerligt skabe flere problemer og gøre det vanskeligere at finde bæredygtige løsninger.
6. Danmark har et betydeligt bistandsprogram i Somalia, både med konkrete indsatser for at skabe beskæftigelse og i mere overordnede indsatser for at reducere konflikter og skabe et bedre og mere troværdigt regeringssystem. Det arbejder for økonomisk udvikling og for at skabe legale beskæftigelsesmuligheder for at reducere fristelserne til at flygte og migrere ud af landet. Men en vigtig forudsætning er, at de hjemlige problemer er til at håndtere. En af verdens største flygtningelejre, Dabaab, med 350.000 flygtninge, især fra Somalia, ligger i nabolandet Kenya. Kenya vil gerne afvikle lejren og sende flygtningene tilbage. Det vil skabe dramatiske nye problemer i Somalia, og selv om 1200 somaliere i Danmark i den sammenhæng er et lille tal, er det ikke tiden, hvor Danmark (og Norge) bør være med til at øge problemerne i et land, Danmark søger at hjælpe blandt andet for at undgå fremtidige flygtninge. Risikoen er, at forsigtige fremskridt igen ændres til en markant forværret situation.

Skrøbelige og svingende fremskridt

Oveni de principielle, administrative og politiske betænkeligheder den nye praksis giver anledning til, kommer naturligvis den banale men vigtige konstatering af, at det handler om rigtige mennesker af kød og blod, der har haft og ofte stadig har det meget svært.

De har fået midlertidig opholdstilladelse, fordi man har anerkendt deres behov for beskyttelse. Det land, de er flygtet fra, er stadig utrolig farligt. De har levet med og er flygtet fra frygt. Frygten og usikkerheden er nu igen en del af deres liv. Somalia er ikke et samfund, der er blevet fredeligt og som kan kalde alle migranter hjem, for at de kan tage del i genopbygningen. Hvis der er fremskridt, er disse fremskridt i bedste fald meget skrøbelige og svingende. Situationen kan blive endnu værre.

Said Hussein er generalsekretær i Somali Diaspora Organisation samt medstifter og bestyrelsesmedlem i FairFishing, Somaliland. Knud Vilby er ligeledes medstifter og bestyrelsesmedlem i FairFishing.