Fakta
Soja bliver bl.a. brugt til proteinfoderstof i den animalske produktion, og Danmark og Europa importerer store mængder soja fra bl.a. Amazonas, hvor man rydder naturområderne for at opdyrke jorden.
Det vurderes, at afskovning i troperne alene står for 20 procent af den globale udledning af drivhusgasser, og at den globalt set er skyld i næsten en tredjedel af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser.
Danmark importerede ca. 1,8 mio. tons soja i 2018, heraf 1,7 mio. tons sojaskrå, hvilket giver os en 6. plads over de største importører af sojaskrå i Europa. Den danske import lægger beslag på 600.000 hektar jord i Sydamerika svarende til to gange Fyns areal (eller lidt under hele Sjælland).
Amazonas regnskov bliver ofte kaldt verdens lunger, fordi den omdanner CO2 til ilt, men lungerne har kræft.
Flere og flere steder bliver den fugtige regnskov transformeret til ørken, fordi træer bliver fældet eller brændt af i et tempo, skoven ikke kan følge med i. I år er ingen undtagelse. 3.980 træer er blevet fældet i det første halve år af 2022. Det er ny rekord, og afskovningens omfang svarer til et område, der er fem gange større end New York. Dertil rapporterer Verdensnaturfonden, om at der er udbrudt mere end 33.000 brænde i regnskoven alene i august. Det er største antal siden 2010.
For Gry Bossen, Politik-, kampagne- og frivilligkoordinator i miljøorganisationen Verdens Skove, er det ingen overraskelse.
”Det er en sørgelig rekord, for det er rekord på rekord, år efter år. Sidste år slog også rekord, men i år er den bare endnu højere. Det er et resultat af Brasiliens præsident Jair Bolsonaros førte politik og retorik om regnskoven. Han har undermineret de instanser, der skulle passe på regnskoven, lagt miljøministeriet sammen med landbrugsministeriet og fjernet miljøbudgetter. Han har nærmest lovliggjort skovrydning og fjernet nogle af de love, der skulle passe på regnskoven,” siger hun.
Læs også: Oprindelige folk: Beskyt 80 procent af Amazonas ved at eftergive gæld
”Derudover er der en stor chance for, at han ikke bliver valgt til næste valg i oktober. Så skovrydderne udnytter de frie tøjler så meget som muligt, inden det er for sent, og det forhåbentligt bliver ulovligt igen”.
Området, der blev ødelagt i første halvdel af 2022, er 80 procent større end i samme periode i 2018, året før Bolsonaro tiltrådte, ifølge en analyse fra Amazon Environmental Research Institute eller IPAM, en brasiliansk NGO.
Hvornår er det for sent?
Det er et stort problem, at Amazonas-regnskovens økosystem svækkes. Den er nemlig hjem for mindst 10 procent af verdens kendte plante- og dyrearter og er kilde til jordens største ferskvandsflod. Regnskoven skaber selv sin egen regn. Men lige nu har den flere steder svært ved at genoprette sin væskebalance. Desuden viser flere studier, at regnskoven har sværere og sværere ved, at suge CO2 til sig. Nogle steder udleder den endda mere, end den absorberer.
”Ingen ved, hvornår vi rammer det såkaldte tipping point. Altså det tidspunkt, hvor regnskoven ikke længere kan opretholde og regenerere sig selv. Fordi vi mennesker skubber til balancen i økosystemet, så kan det ende med, at regnskoven ikke længere er så robust og ikke kan skabe sin egen regn. Så tørrer den ud og kollapser. Vi er meget tæt på det punkt, og det gør mig nervøs,” siger Gry Bossen.
Det er vores alles ansvar
Men det er ikke for sent at redde Amazonas-regnskoven, mener Gry Bossen. Der er stadig ting, der kan gøres.
”Det ser rigtig slemt ud, og det skal vi tage meget alvorligt. Og det haster. Vi skal have stoppet fældningen, og så skal vi give naturen og regnskoven plads til at komme tilbage. Det, der før har været grøn og frodig regnskov skal have lov at vokse op igen og sprede sig”.
Og håbet lever endnu. For der virker til at være en øget bevidsthed om skovens betydning for både klima og biodiversitet. Nu skal der bare handles på det, og det gør der. For udover, at Brasilien med stor sandsynlighed får en ny præsident til januar, så sker der også noget, der kan presse den nye præsident til at vælge en mere bæredygtig fremtid for Amazonas-regnskoven, fortæller Gry Bossen.
”EU forhandler lige nu om en lov, der forhåbentlig vil forbyde produkter i EU, der bidrager til afskovning.”
Gry Bossen giver fire råd til ting, du kan gøre:
- Råb politikkerne op, så de standser MERCOSUR-aftalen, der er en handelsaftale mellem Europa og fire sydamerikanske lande, heriblandt Brasilien, og dermed presser landet til at få en bedre miljøpolitik. Derudover skal politikerne selvfølgelig forhindre, at der indgår afskovning i de produkter, vi køber i supermarkedet. Det er nemlig meget svært for forbrugeren at undgå på nuværende tidspunkt.
- Tænk over dit forbrug: Brug mindre, genbrug mere og spis meget meget mindre kød. Tag plantebaserede valg i supermarkedet. Kød bidrager til afskovning, fordi dyrene spiser soja, der dyrkes på marker, hvor tropisk skov er blevet fjernet og brændt af. Vælg produkter uden palmeolie, der også er med til at lægge pres på de tropiske skove.
- Meld dig ind i en miljøorganisation, der kan hjælpe med at passe på regnskoven.
- Stem på politikere med ambitioner for natur, klima og biodiversitet.
