De nepalesiske bjergfolk må have en helt særlig modstandskraft i sig. Særligt kvinderne. De er ofte alene om at tage sig af deres familier, da mændene det meste af året er bortrejst for at arbejde i Indien.
Sneen i Himalaya smelter på grund af den globale opvarmning og sammen med den voldsomme monsunregn skyller vandmasser ud over flodbredder og sender mudder, jord og sten ned over landsbyernes huse. Samtidig er der stadig diskrimination af kvinder i de fjerntliggende land- og bjergområder, bl.a. gennem chhaupadi-traditionen, der forviser piger og kvinder til uhumske skure, stalde og udhuse, når de har menstruation eller har født.
Men under disse svære vilkår klarer de sig og får en hverdag til at fungere. Og med hjælp fra Mission Øst og den lokale partnerorganisation KIRDARC får de hjælp til at oprette floddiger, vanddamme og til genopbygge deres huse, når vejret har været på spil. Og gennem spare-lånegrupper og undervisning i bæredygtig dyrkning og oprettelse af små virksomheder får de sågar økonomien til at løbe rundt.
Mærker et slægtskab med bjergfolkene
Jeg mærkede et slægtskab med de nepalesiske bjergfolk. Jeg har nemlig rødder i Peru, da min mor kommer fra en lille landsby i et meget svært tilgængeligt område af Andesbjergene.
Som barn er jeg vokset op med historier om, hvordan min mor først fik et par sko, da hun var seks år. Det var svært for hendes familie at få mad på bordet, og derfor måtte hele familien medvirke til forsørgelsen. Børnene fik kun begrænset skolegang, fordi familien var afhængige af, at de hjalp til derhjemme. Så det rører en blød plet indeni mig, når jeg møder disse fattige bjergfolk, mest piger og kvinder, som må kæmpe for overlevelse mod alle odds.
Vandrer mod isolerede landsbyer
Rejsen er lang op til Humla-distriktet i den fjerntliggende Karnali-region i det vestlige Nepal. Jeg flyver med et par af mine nepalesiske kollegaer fra Kathmandu til Nepalgunj og videre med et lille propelfly til byen Kolti. Herfra kører vi i firehjulstrækker. De smalle ujævne veje snor sig i hårnålesving og tillader os ikke at køre mere end 5-10 kilometer i timen.
Vi kører langs den turkise Karnali-flod, som har sit udspring i de høje Himalayabjerge. På små plateauer ligger traditionelle bjerghuse bygget i sten, mudder og træ. Kulden og mørket lægger sig. Det er for risikabelt at køre videre, så vi slår telt op for natten.
Vi står op med solen for at udnytte dagslyset og når endelig landsbyen Sarkegad i Humla. Fra Sarkegad er infrastrukturen enormt svag og befolkningen spredt. Vi vandrer ad stejle bjergstier til de isolerede landsbyer, som Mission Øst støtter.
Vinteren er kommet og frosten bider
Så snart solen dykker ned bag bjergtoppene i Humla, bliver det koldt. De lokale bor i simple lerhuse og må tænde bål morgen og aften for at holde varmen i frostgraderne.
Brænde stiller kommunen heldigvis til rådighed, men landsbyboerne må selv hente det. Derfor går unge som ældre kvinder i timevis om morgenen for at hente brænde, så deres familie kan holde varmen og få mad. Kvinderne bærer op til 45 kilo brænde i deres doko-kurv med en strop på panden.
Jeg taler med en ung kvinde, der fortæller, at hun døjer med kraftige smerter i hovedet og ryggen. Men hun har intet valg – brænde er en nødvendighed.
Lærer at dyrke bæredygtigt
I en lille landsby taler jeg med kvinder, der deltager i vores landbrugsgrupper. Kvinderne fortæller, hvor usikkert deres levebrød er. FN Forbundet skønner, at omkring 40 procent af Nepals befolkning er underernærede.
Mange af de lokale er afhængige af landbrug, men samtidig er produktionen begrænset på grund af det bjergrige terræn og de barske klimaforhold. Nogle fortæller, at deres landbrugsproduktion kun dækker tre måneder af deres familiers fødevarebehov. Klimaforandringerne gør det endnu værre.
Men kvinderne har modtaget undervisning i bæredygtige landbrugsmetoder. Nu dyrker de forskellige afgrøder og frugttræer. Nogle har endda drivhuse, hvor de dyrker grøntsager og krydderurter. De har også lært nye måder at udnytte afgrøderne på. De laver eksempelvis tomatsovs, syltede grøntsager og kartoffelchips.
Det hjælper på den fødevaremangel som flere tidligere oplevede i perioden op til høst. Og så kan kvinderne endda sælge disse varer til en højere pris på markedet.
Manglende lægehjælp giver varige mén
Som om fattigdom, fødevaremangel og klimakatastrofer ikke var nok, så gør forskellige handicap livet besværligt for de familier, jeg taler med i Humla. Nogle har et medfødt handicap, men langt de fleste har et handicap forårsaget af de barske levevilkår med tilbagevendende naturkatastrofer og mangelfulde sundhedsfaciliteter.
En forælder fortæller mig, at deres barn faldt i det farlige bjergterræn og brækkede armen. Bruddet blev ikke tilset, og derfor ikke trukket på plads. Det er derfor helet forkert og har givet barnet varige mén.
Jeg taler med en af vores selvhjælpsgrupper for personer med handicap. Medlemmerne fortæller ivrigt om, hvordan de er blevet opmærksomme på deres rettigheder og at de sammen har en stærkere stemme både i lokalsamfundet, men også over for den lokale regering.
Toiletter sikrer, at også piger kommer i skole
Jeg kunne fortælle meget mere. 14 dage føles som lang tid i et land med storslået natur, venlige mennesker og masser af aktiviteter for at løfte den fattige befolkning.
Jeg har slet ikke fortalt om skolen i Sarkegad, som nu har fået en toiletbygning sponsoreret af Mission Øst. Før besørgede eleverne i det fri, og pigerne blev væk fra skolen under deres menstruation. Men nu kan alle børnene trygt gå i skole og dermed bane vej for en uddannelse, der kan udruste dem til at udvikle deres eget samfund.
Vejen tilbage til Kathmandu tog længere tid end planlagt, da vores fly var aflyst på grund af vejret, og vi derfor måtte køre i firehjulstrækker i hele tre dage af dårlige veje for endelig at ankomme til Nepals hovedstad og derfra flyve hjem til Danmark mange oplevelser rigere. Imponeret af bjergfolkenes styrke. Og mærket helt ind i sjælen af det sære slægtskab mellem bjergfolk. Fattigdom og andre udfordringer til trods viser de en særlig evne til overlevelse.
Karen Sophie Krag er kommunikationsmedarbejder i Mission Øst. Hun besøgte Nepal i december måned.