DIIS-forsker: Forkert at bruge bistand til at stoppe migration

640px-p31_l
Forfatter billede

Udviklingsbistanden er ikke det bedste instrument at bruge, hvis man ønsker at begrænse indvandring. Og forskning tyder på, at det på kort sigt endda kan have den modsatte effekt.

Derfor er det uheldigt, at den danske regering har så stærkt fokus på at bruge udviklingsbistand til at begrænse antallet af såkaldt irregulære migranter, der kommer til Europa.

Det siger Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved DIIS, til netmediet Altinget.

I den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som regeringen præsenterede tidligere på ugen, fremgår det, at den ønsker ”en forstærket indsats for at adressere de grundlæggende årsager til irregulær migration”.

”Regeringens vision er, at Afrikas unge kvinder og mænd skal kunne se fremtidsmuligheder i deres hjemlande. Det skal dansk udviklingsbistand hjælpe med”, står der i strategien.

Men tankegangen er galt afmarcheret, mener Lars Engberg-Petersen.

”Vi forringer vores udviklingsbistand, fordi vi sætter den til at gøre nogle ting, som den ikke er synderligt velegnet til efter mine begreber,” siger han til Altinget.

I hans øjne er udviklingsbistanden et instrument til at skabe langsigtede forandringer – men i dag er der for meget fokus på, hvor det brænder på her og nu, og det giver en kortsigtet indsats, lyder hans indvending.

Læs hele artiklen hos Altinget