Dansk udviklingspolitik stræber i stigende grad efter at tilfredsstille kommercielle, danske interesser gennem samarbejde og valg af partnerskabslande og sektorer.
Det danske udviklingssamarbejde er i de senere år blevet styret af hjemlige, kortsigtede politiske interesser, skriver de to DIIS-forskere bag afsnittet om udvikling, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov.
I en 22 sider lang artikel i ”Danish Foreign Policy Review” analyserer de to forskere de væsentligste forskydninger i dansk udviklingssamarbejde det seneste årti og spørger, hvorvidt forandringerne er afledt af en ændret global kontekst eller snarere bestemt af andre stærkere faktorer.
Artiklen konkluderer, at der er sket væsentlige politiske, tematiske og ressourcemæssige ændringer af dansk bistand, men at disse i højere grad afspejler kortsigtede indenlandske politiske interesser, end at de udgør et strategisk svar på en ændret global kontekst.
De betydelige forandringer af dansk bistand udgør i stigende grad en svækkelse af et fordums stærkt og fokuseret udviklingssamarbejde, skriver de.
Betingelserne for det internationale udviklingssamarbejde ændrer sig stærkt i disse år, påpeger Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov.
Traditionelle bistandsdonorer udfordres af nye aktører og står over for markante udfordringer hvad angår deres identitet, ideer og ressourcer.
På samme tid udgør den i FN vedtagne Agenda 2030 og verdensmålene en stærk normativ ramme, der viser vejen frem for globalt samarbejde og udvikling. Dette bidrag undersøger, hvordan udviklingsorganisationer agerer under disse komplekse omstændigheder ved at studere en historisk set central donor: Danmark.
Find desuden Lars Engberg-Pedersens blog på Globalnyt her og Adam Moe Fejerskovs blog på Globalnyt her
