Herfra er der ikke langt til at tænke på samme måde om udviklingsbistanden. At det er de nære problemer der tæller, flygtningene ved Europas port og konflikterne i en stribe lande i Mellemøsten, som jo ligger lige syd og sydøst for os kun adskilt af Middelhavet.
Det, der ligger langt væk, kan vi godt prioritere ned og ikke tænke så meget på: Afrika syd for Sahara, Asien og Latinamerika.
To puster til ilden
To store humanitære operatører herhjemme puster til ilden.
For skal u-landshjælpen akut-bruges til at begrænse antallet af flygtninge? Eller skal den gå til det langsigtede arbejde for verdens fattigste lande, selv om de ofte ligger langt væk fra os?
De 10 lande, der modtager mest dansk udviklingsbistand i dag, er alle fattige, og de er bestemt ikke de samme som dem, der kommer flest flygtninge fra. Lige nu.
Fisker i rørte vande
Folk i u-landsmiljøet fisker i rørte vande:
Kamms slutning ligger lige for: Lande med mindre akutte problemer end f.eks. Syrien skal have mindre hjælp.
Og han får opbakning hos Dansk Røde Kors` generalsekretær, Anders Ladekarl:
Og lægger ikke skjul på at han ønsker flere penge til det humanitære hjælpearbejde, der bl.a. skal hjælpe de fire millioner, der nu er flygtet fra Syrien.
Lignelsen om skadestuen
I et debatindlæg i Berlingske Søndag fulgte Anders Ladekarl op ved at sammenligne situationen med en skadestue.
Det er ikke blot vand på Venstres og Dansk Folkepartis mølle, det er også kortsigtet og perspektivløst.
Allerede milliarder til nødhjælp i dag
Danmark yder allerede i dag mere humanitær nødhjælp end nogensinde og det har tappet bistanden for dens egentlige væsen: At hjælpe de fattige derude, hvor de bor. Sikre dem en bedre tilværelse, så de netop ikke flygter fra armod og udsigtsløshed.
Godt nok er netop Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp de to største flygtninge-operatører herhjemme, men det bør ikke afholde dem fra at se tingene og perspektivet udfra et grundlæggende helhedsssyn.
Bundlinjen: At hjæpe de fattigste
Det grundsyn, der har styret rationalet for hele indsatsen, siden bistandens barndom i 1960erne: At hjælpe de fattigste.
Alt andet er underordnet. Må være underordnet. Ellers giver det hele ingen mening. Ja, har aldrig givet mening.
Når to så store operatører angriber bistandens grundvold, åbner de en ladeport. Det er skammeligt og et sololøb af rang.
Se også: Venstres sparehug kan falde over alt
DOKUMENT
I indledningen står bl.a.:
Vi skal hele tiden sikre, at vi bruger de offentlige midler, hvor de gør størst gavn for borgerne.
Regeringen vil derfor prioritere inden for de offentlige udgifter. Vi vil blandt andet normalisere udlændingepolitikken og sænke udviklingsbistanden til FN’s mål for de rigeste lande på 0,7 pct. af BNI.
Reform af dansk udviklingsbistand
Danmark skal fortsat være en markant global aktør, der bekæmper fattigdom og styrker menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincipper og bæredygtig vækst. Derfor vil vi også stille klare krav til lande, som modtager dansk udviklingsbistand.
Vi vil hjælpe de mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse og har brug for beskyttelse. Det gør vi bedst ved at styrke hjælpen til flygtninge i nærområderne.
I flere af verdens brændpunkter foregår en systematisk forfølgelse af kristne minoriteter. Regeringen vil have et særligt fokus på at styrke det internationale samarbejde for at beskytte disse minoriteter.
Udvikling er vækst
Vejen til udvikling er vækst. Udviklingslandene efterspørger i stigende grad handel, investeringer, teknologi og viden frem for klassiske udviklingsprojekter. Den efterspørgsel skal vi imødekomme med en fortsat samtænkning af handels- og udviklingsindsatserne.
Stærk og fokuseret udenrigspolitik
EU, NATO og FN
Vi skal aktivt engagere os i de internationale organisationer. Dette samarbejde er et lille lands vej til indflydelse.
Det gælder især EU, som i dag er den stærkeste kraft for samarbejde og frihed. Det gælder NATO, som fortsat skal være Danmarks sikkerhedspolitiske omdrejningspunkt.
Mange lande gennemgår en rivende politisk og økonomisk udvikling i disse år. Magtbalancerne ændrer sig. Danmark skal gribe mulighederne og være klar til at knytte nye bånd for at varetage danske interesser, fremme vores værdier og sikre vores velstand.
Derfor skal vi fortsat styrke forholdet til vores allernærmeste allierede. Her står USA centralt. Vi skal styrke vores historiske alliancer i EU – ikke mindst med vores nabolande.
Men i et stort EU er det ikke nok. Vi skal opdyrke nye alliancepartnere i både Øst- og Sydeuropa. Også det nordiske samarbejde har et stort potentiale, som skal udnyttes.
Strategiske partnere
Samtidig skal der bygges videre på de strategiske partnerskaber, der er indgået med lande uden for Europa, f.eks. Kina, Sydkorea og Japan. Det er afgørende for vores virksomheder og vores økonomi.
Danske virksomheder klarer sig godt på det globale marked. Men udviklingen går stærkt. Nye vækstmarkeder dukker op.
Vi vil derfor gøre en ekstra indsats for at hjælpe danske eksportører til at klare sig bedst muligt i den internationale konkurrence.
Danmark skal være klar til at levere resolut og konkret, hvor det gælder, og når det gælder
Derfor skal vi have den politiske vilje, beslutsomhed og evne til at levere det nødvendige bidrag. Lige fra politisk støtte, udviklingshjælp, humanitær hjælp og kapacitetsopbygning til militære indsatser i den skarpe ende.
Nye udfordringer
Danmark skal løbende tilpasse sig nye globale udfordringer og bringe alle vores redskaber i spil for at varetage vores interesser.
Udredningen skal afdække den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske virkelighed.
Samtidig skal den præsentere et samlet strategisk bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik.