Det har allerede haft enorme konsekvenser for udviklingssamarbejdet rundt i verden, at USA’s nye Trump-administration i januar stoppede al udbetaling af bistandsmidler i 90 dage.
Mange internationale organisationer – også danske – har varslet massefyringer og øjeblikkelige indstilling af projekter i verdens fattigste lande.
Og det er da også otte af verdens fattigste lande, der rammes allerhårdest af de manglende amerikanske bistandsdollars.
Det vurderer forskere fra det Washington-baserede Center for Global Development, som har sammenlignet OECD-tal for udviklingsstøtte med de respektive landes bruttonationalindkomst (BNI), altså den samlede årlige indkomst for et givent lands indbyggere.
De otte lande er Sydsudan, Somalia, DR Congo, Liberia, Afghanistan, Sudan, Uganda og Etiopien.
Fælles for de otte lande er, at det er små økonomier, så den internationale bistand udgør i gennemsnit 11 procent af deres samlede BNI.
I alle landene udgør amerikansk bistand mere end en femtedel af landenes samlede bistand.
| Land | BNI pr. indbygger ($) | Bistand % af BNI | Andel USAID | Næststørste bilaterale donor |
|---|---|---|---|---|
| Sydsudan | N/A | 25 % | 36 % | Tyskland |
| Somalia | 1,550 | 23 % | 40 % | Tyskland |
| DR Congo | 1,560 | 7 % | 27 % | Tyskland |
| Liberia | 1,680 | 15 % | 23 % | Sverige |
| Afghanistan | 2,220 | 20 % | 35 % | Tyskland |
| Sudan | 2,720 | 3 % | 29 % | Tyskland |
| Uganda | 3,040 | 5 % | 21 % | Tyskland |
| Etiopien | 3,050 | 4 % | 27 % | Tyskland |
“Et væsentligt træk ved amerikansk støtte sammenlignet med andre donorer er, at den har haft en tendens til at fokusere på de fattigste lande,” skriver forskerne Ian Mitchell og Sam Hughes.
Ukraine er dog stadig det land i verden, der modtager suverænt flest penge fra det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID. I 2023 gik 16 milliarder dollars til Ukraine, mens det næststørste modtagerland, Etiopien, modtog 1,67 milliarder dollars.
Akutte behov
Værst ser det ud for Sydsudan og Somalia, hvor den modtagne udviklingsbistand svarer til henholdsvis 25 og 23 procent af landenes BNI. Begge lande får tilmed mere end 35 procent af deres udviklingsbistand fra USA.
Ifølge forskerne er bistand en vigtig del af lavindkomstlandes økonomier. Det er tilfældet, selvom man ofte ikke kan se bistanden direkte i landenes bruttonationalindkomst, fordi den sjældent gives direkte til landenes regeringer, mens tjenester og varer ofte leveres af udenlandske organisationer eller virksomheder.
“Samtidig finansierer bistand ofte tjenester, der genererer økonomiske fordele langt ud over deres oprindelige omkostninger – for eksempel sundhedsudgifter, der sætter folk i stand til at arbejde og bidrage til økonomien,” argumenterer de.
I alle de otte lande på nær af to er USAIDs fokus kategoriseret som “nødberedskab,” selvom der er tale om relativt langvarige kriser. Det tyder ifølge forskerne på, at bistand bliver brugt til at imødekomme akutte behov.
De to undtagelser er Liberia, hvor hovedfokus er sundhedsydelser, mens det i Uganda er generel og reproduktiv sundhed.
Hvem kan træde til?
Forskerne identificerer desuden de største donorer i de respektive lande for at pege på, hvilke lande der er bedst klædt på til at udfylde hullerne efter det amerikanske bistandsstop. De understreger dog, at USA er så stor en bidragsyder, at alle huller umuligt kan blive dækket.
Læs også: Amerikansk selvmål? Resultatet bliver “lige modsat det, Trump, Musk og Rubio vil opnå”
“Når USAID indefryser midler og hjemsender personale, er der et øjeblikkeligt behov for, at andre donorer – især Tyskland, men også Canada, Japan og Sverige – tager USA’s plads som ledende donor i de mest udsatte lande,” skriver forskerne.
De efterspørger også planer om øget bistand fra navnligt Kina, Spanien og Storbritannien “for at forhindre liv i at gå tabt og skrøbelige stater fra yderligere destabilisering.”
Kina annoncerede allerede sidste efterår, at man ville øge sin støtte til Afrika til over 50 milliarder dollars over tre år. Om de planer bliver fremskyndet i lyset af det amerikanske skifte, er der ikke meldt noget ud om.
Saudi-Arabien og UAE har tidligere været generøse omend svingende donorer, og begge er ifølge forskerne førende donorer i flere lavindkomstlande.
Det er også endnu uvist, hvorvidt USAs midlertidige bistandsstop bliver permanent. Senest har en føderal domstol i Washington DC kendt indgrebet for ulovligt, da det skal godkendes i Kongressen, og beordret Trump-administrationen til at genoptage udbetalingerne.
Det har hverken Donald Trump eller udenrigsminister Marco Rubio reageret direkte på.
