Dokument-læk: Skatteål misbruger humanitære organisationer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En stribe kendt humanitære organisationer såsom Røde Kors, Greenpeace og Amnesty International misbruges som skalkeskjul af skattesnydere, som sender deres penge i “skattely”, skriver Berlingske tirsdag med henvisning til britiske “The Times”.

En læk af 2,5 millioner dokumenter fra De Britiske Jomfruøer afslører, at velhavende investorer i det caribiske skattely i stor stil har navngivet humanitære organisationer som primære modtagere for deres støtte, selv om selskaberne i reglen er stiftet for at forgylde dem selv, anfører “The Times”.

De humanitære NGOer oplyser til avisen, at de aldrig er blevet informeret om eksistensens af disse selskaber og aldrig har modtaget penge fra dem.

Ingen organisation er ifølge dokumenterne blevet misbrugt så meget som Røde Kors.

Ved at navngive humanitære modtagere af økonomisk støtte kan de virkelge ejere undgå at blive undersøgt af skattemyndig-hederne.

Eksperter vurderer, at titusindvis af humanitære selskaber stiftet i skattely kontrollerer milliarder af dollars og formålet er at skjule personerne bag.

“Det er humbug-selskaber, men de er meget effektive som redskab til at hvidvaske penge”, siger L. Burke Files fra Lubrinco Group, som er et amerikansk finansielt selskab, til “The Times”.

Se mere om De Britiske Jomfruøer (øst for Puerto Rico) på
https://en.wikipedia.org/wiki/British_Virgin_Islands