Dommere fra Mellemøsten og Nordafrika vil lære af det danske retssystem

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Dommere, anklagere, departementschefer og embedsmænd fra Justitsministerierne i Tunesien, Jordan, Marokko og Libanon, har været på studietur i Danmark. Her mødte de danske kolleger og blive klogere på det danske retssystem og brugen af varetægtsfængslinger. Turen fandt sted fra d. 27. februar til d. 3. marts, skriver DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur på sit websted.

Instituttet samarbejder med de respektive ministerier for at forebygge tortur under programmet ”Freedom from Torture”, og det er igennem dette samarbejde, turen er muliggjort. ’Freedom from Torture’ er finansieret af Udenrigsministeriet under Dansk-Arabisk Partnerskabs Program (DAPP).

Danmark som det gode eksempel 

Besøget havde fokus på varetægtsfængslinger, da antallet af varetægtsfængslinger i de fire lande er alarmerende højt. Det selvom internationale menneskerettigheder slår fast, at det kun bør ske i særlige tilfælde. Varetægtsfængsling er nemlig et voldsomt indgreb i den enkeltes personlige frihed.

Hertil kommer, at overdreven brug af varetægtsfængsling ofte skaber grobund for andre menneskerettighedskrænkelser så som tortur og anden mishandling. I Danmark har man de seneste år gjort en målrettet indsats for at nedbringe antallet af varetægtsfængslinger – med succes.

“Det er DIGNITY's håb, at mødet med rigsadvokaten og andre dele af anklagemyndigheden i Danmark, samt drøftelserne om de danske bestræbelser på at nedbringe brugen af varetægtsfængsling, kan inspirere vores partnere i Mellemøsten og Nordafrika,” siger Therese Rytter, leder af juridisk afdeling i DIGNITY.

Under besøget diskuterede delegationen brugen af varetægtsfængslinger med danske anklagere, besøge et fængsel, overvære et grundlovsforhør, og mødte danske advokater for at diskutere advokaters rolle i varetægtsfængslingsperioden. De besøgte derudover Politiklagemyndigheden i Aarhus, og mødte repræsentanter fra danske myndigheder og NGO’er for at høre mere om implementeringen af de anbefalinger, FNs Torturkomité kom med, da Danmark blev eksamineret i 2015.