Jeg har med stor interesse læst interviewet med direktøren for Grundfos-fonden, Kim Nøhr Skibsted, og der skal på ingen måde herske tvivl om, at jeg altid har været begejstret for Grundfos og ikke mindst deres måde at drive forretning på.
Sidste års overskud på 1,9 milliarder kroner er jo en formidabel præstation, ikke mindst takket være rigtig dygtige medarbejdere lige fra lærlingen i produktionen via udviklingsafdelingen og til salgsafdelingen. Vandprojektet i Nyaragusu-flygtningelejren i Tanzania, som giver vand til 250.000 nødstedte, er jo helt igennem en solstrålehistorie.
Betænkelig ved at hæve bistanden
Kim Nøhr Skibsteds opfordring til den nye regering om at hæve u-landsstøtten fra niveauet fra for 40 år siden, er jeg en smule betænkelig ved.
Jeg har opholdt mig i Kenya de seneste to og et halvt år, og med de erfaringer, som jeg har høstet hernede via diverse medier såvel de skrevne som TV og blandt kenyanske venner, er jeg absolut ikke enig med Grundfos-direktøren.
Kenya omtaltes ofte som havende en af de bedste økonomier og nogle af de bedre vækstrater i Afrika, kun overgået af Sydafrika. Samtidig modtager Kenya alligevel anseelige støttekroner fra den danske stat og også fra andre donorlande.
Landet har en præsident, en vicepræsident samt et større antal ministre og stedfortrædende ministre tillige med 579 medlemmer i det nationale parlament, 67 medlemmer i senatet, 47 guvernører, som hver især leder deres lokale parlament, og da kenyanske politikere er blandt verdens absolut bedst lønnede, siger det sig selv, at en af de helt store poster på finansloven er lønninger til politikere og embedsmænd.
Skrappere krav fra donorlandene
Når så samtidig statsapparatet inklusiv politiet er gennemsyret af korruption, dommerstanden er modtagelig for bestikkelse, statens skatteindtægter er vigende, ledere og direktioner i statslige virksomheder og endda enkelte valgte guvernører ofte er at finde på anklagebænken anklaget for økonomisk kriminalitet, så skal der efter min mening absolut kræves væsentligt skrappere krav fra donorlandene til en markant bedre regeringsførelse, førend støttekroner kan udbetales.
Lønniveauet for kenyanske politikere er fuldstændig forvredet. En almindelig kenyansk lønmodtager skal bruge rigtig mange år blot for at opnå den samme løn, som et medlem af parlamentet modtager hver måned.
Støttekroner bør efter min bedste overbevisning aldrig gå via offentlige eller statslige konti. Ny teknologi har absolut ikke gjort det sværere at begå bedrageri. Revision og kontrol er desværre et lavt prioriteret område her i landet.
Som før omtalt er mine erfaringer udelukkende høstet via mit ophold i Kenya, men jeg kan forestille mig, at lignende ting sagtens kan forekomme i andre lande på samme niveau som Kenya.
Poul Vig er født og opvokset i Vestjylland og efter ca. 39 år som ansat indenfor banksektoren, har han i de seneste to og et halvt år hovedsageligt opholdt sig i Kenya.
