Grundfos: Det er nu, dansk bistand skal hæves

soldrevent_vanvaerk
Et af de soldrevne vandværker i Tanzania, som Poul Due Jensens Fond har betalt for. Men den private filantropi kan ikke stå alene – der er brug for stærk statslig udviklingsbistand, mener fondens direktør.
Foto: Water Mission.
Laurits Holdt

31. oktober 2019

”Se nu at få hævet og målrettet den danske udviklingsbistand og vis, at I mener den megen snak om verdensmål og grøn førertrøje alvorligt!” Sådan lyder opfordringen til regeringen fra Kim Nøhr Skibsted, direktør i Poul Due Jensens Fond, der ejer Grundfos og derfor er bedre kendt som Grundfos-fonden.

Ordene faldt på et møde, der egentlig handlede om de mange vandprojekter, Grundfos-fonden støtter i Asien og Afrika, men der blev også tid til gode råd til den næsten nytiltrådte regering.

Hvis det for alvor skal batte noget, skal vi have den statslige bistand med, og så nytter det ikke, at den statslige udviklingsbistand ligger og roder nede omkring det niveau, vi nåede for 40 år siden. Det er et helt forkert signal at sende, og jeg forstår det ikke
– Kim Nøhr Skibsted

”Timingen kan ikke blive bedre, men der skal snart ske noget,” lød det fra Grundfos-chefen. ”Regeringen er stadig ny og kan vise, at den mener ordene om at gøre Danmark til et grønt foregangsland alvorligt. Udviklingspolitik er mere end u-landsprojekter, det er også klima-, flygtninge-, sikkerheds- og erhvervspolitik, og der er masser af private, danske virksomheder som Grundfos, der kan og vil noget på den grønne dagsorden og ønsker at bidrage til at nå Verdensmålene. Men hvis det for alvor skal batte noget, skal vi have den statslige bistand med, og så nytter det ikke, at den statslige udviklingsbistand ligger og roder nede omkring det niveau, vi nåede for 40 år siden. Det er et helt forkert signal at sende, og jeg forstår det ikke,” lød det undrende fra Kim Nøhr Skibsted.

Kim Nøhr Skibsted.


Foto: Poul Due Jensens Fond.

50 mio. kr. om året til vand til de fattige
Grundfos-fonden kunne sidste år notere et overskud på 1,9 mia. kr. fra sit ejerskab af Grundfos.

”Og de penge passer vi godt på, så vi kan udvikle Grundfos,” understregede fondsdirektøren.

Men en fast del af det årlige overskud bruges også på andre formål, der alle på en eller måde har med vand at gøre. 50 mio. kr. går til forskning og andre 50 mio. kr. til vandprojekter i Asien og Afrika, og det var dem, mødet i mandags i IDA Global Udvikling egentlig handlede om under overskriften ”Grundfos og verdensmål 6: Filantropi og forretning hånd i hånd?”

”Det ligger i vores dna, at vi ikke bare er her for at lave forretning. Vi skal også gøre en forskel for fattige og sårbare. Vi kan tilbyde ekspertise og teknologi inden for vandsektoren, og derfor er det nærliggende at have fokus på verdensmål 6 om rent vand og bedre sanitet til alle,” sagde Kim Nøhr Skibsted.

Vand til 250.000 flygtninge
Det er baggrunden for, at Grundfos-fonden er gået sammen med den private amerikanske organisation Water Mission om at levere vand til 250.000 flygtninge i Nyaragusu-lejren i det nordlige Tanzania.

Det sker ved hjælp af soldrevne (Grundfos-)pumper og har vist sig som en mere sikker, bæredygtig og langt billigere løsning end den traditionelle, kortsigtede model, hvor vandforsyning til flygtningelejre klares udefra af tankvogne med drikkevand. Og i Togo samarbejder Grundfos-fonden med PlanBørnefonden om at levere rent drikkevand til ca. 40.000 landsbyboere i fattige områder.

”Organisationer som PlanBørnefonden og Water Mission kan noget, vi ikke kan, og derfor supplerer vi hinanden godt,” lød det fra Nils Thorup, der er ansvarlig for Grundfos-fondens vandprojekter.

Fra filantropi til forretning
At projekterne giver Grundfos mulighed for at teste nye produkter og løsninger af, og at de er med til at give Grundfos et godt navn og bane vejen for forretning, lagde hverken han eller Kim Nøhr Skibsted skjul på.

”Vi ser ikke nogen modsætning mellem filantropi og forretning i den måde, vi griber tingene an på. Filantropi er ikke meget bevendt, hvis resultaterne stopper, når hjælpen udefra hører op. Derfor skal de – ligesom en forretning – kunne løbe rundt,” understregede Kim Nøhr Skibsted og advarede politikere og andre mod at tro, at private virksomheders aktiviteter og investeringer kan erstatte udviklingsbistand:

”De to ting skal gå hånd i hånd og understøtte hinanden. Statslig bistand kan nå ud til folk, der er så fattige, at vi aldrig kan nå dem. Netop derfor er det så vigtigt at øge den statslige bistand og sende et utvetydigt signal om, at Danmark bakker aktivt op om Verdensmålene og gør sig fortjent til den grønne førertrøje.”

Artiklen har affødt en debatindlæg fra en læser: Donorlande bør stille større krav til afrikanske lande

Jesper Heldgaard er freelance journalist med fokus på udviklingssamarbejde.