Dramatisk jordreform-uge i Bolivia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Tusinder af indianere og små-landmænd ventes at møde frem til demonstrationer i Bolivias hovedstad, La Paz, mandag d. 20. november, skriver avisen La Razón.

Den dag tager landets senat hul på behandlingen af et lovforslag om omfordeling af jord, som er en af den socialistiske præsident Evo Morales´ mærkesager.

Lovforslaget blev vedtaget med stort flertal onsdag i sidste uge i underhuset i Bolivia, hvor Evo Morales og regeringspartiet, MAS, (Movimiento Al Socialismo), har flertal.

I senatet er det den konservativt-liberale opposition, der har flertallet, og derfor ventes jordreform-forslaget at støde på modstand.

Lovforslaget betyder, at store jordbesiddere især i de frugtbare østlige provinser af Bolivia, kan blive frataget land, de ikke dyrker. Derfor er de og deres allierede indenfor Bolivias “establishment” modstandere af reformen.

Konfiskation af udyrket land er allerede muligt i gældende lov. Men den ny lov forkorter fristen for hvornår land kan betragtes som udyrket.

Godsejerne har truet med at tilbageholde deres produkter til skade for landets økonomi.

I en tale, torsdag, forudså præsident Evo Morales, at det bliver svært at få loven vedtaget i senatet, hvor modstanderne af hans regering har flertal.

– Derfor vil folket rejse sig og gennemføre loven ved magt. Jeg tror kun på folkets magt, sagde Evo Morales.

Indianere fra provinsen, Santa Cruz, har i 17 dage været på vej mod La Paz i en protestmarch. De ventes at nå hovedstaden søndag og at mødes med indianere og små-landmænd fra andre dele af landet foran senatet, når behandlingen af jordreformen kommer på dagsordenen, mandag.

Præsident Evo Morales vandt sin post i 2005 bla. på løfter om at omfordele 200.000 kvadratkilometer jord inden 2011.