Dyrearter er under massivt pres i hele verden. Det viser den nye Living Planet-rapport, der er Verdensnaturfondens (WWF) flagskibsrapport og bliver publiceret hvert andet år. Den viser, at bestanden af vilde dyr globalt er faldet med 69 procent i de seneste 50 år.
Det ser værst ud i Latinamerika og Caribien. Her er bestanden af dyr i naturen faldet med 94 procent. Særligt i Amazonas-området går det nedad for de vilde dyr. Bo Øksnebjerg, generaldirektør i WWF, peger på, at vi i Danmark også har et ansvar for det store naturtab på det fjerne kontinent.
“Selvom naturtabet er størst mange tusinde kilometer fra Danmark, så spiller vi danskere faktisk en rolle i ødelæggelsen af regnskoven. Danmark er nemlig storimportør af soja og palmeolie, som kommer fra områder, hvor regnskoven bliver fældet i stor stil,” siger han i en pressemeddelelse.
Det næststørste tab af dyr er foregået i Afrika, der har set et svind på 66 procent i dyrebestandene. Asien og Stillehavet har oplevet et fald på 55 procent, mens tallet for Nordamerika er 20 og tabet af dyrebestande for Europa og Centralasien er 18 procent i de seneste fem årtier.
Årsagen til naturtabene er særligt ændringer i anvendelse af land, lyder det i rapporten, hvilket dækker over ødelæggelse af natur til fordel for landbrug, infrastruktur og andre menneskelige aktiviteter. Dertil kommer klimaforandringer. Forskerne forventer, at den globale opvarmning snart vil blive den største årsag til tabet af vilde dyr med mindre det lykkes verden at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, som er bestræbelserne i Paris-aftalen.
Tabet af natur og biodiversitet rammer også os selv, da vi er afhængige af en mangfoldig natur. Allerede nu mærker vi konsekvenserne i form af eksempelvis fødevareusikkerhed, manglende beskyttelse mod ekstremt vejr samt udbrud af de såkaldt zoonoser – virusser, der som Covid-19 overføres fra dyr til mennesker.
Den gode nyhed er, at initiativer for at bringe bestande tilbage virker rundt omkring i verden. Det vender vi tilbage til.
Godt nyt til pressede FN-forhandlinger
WWF understreger i rapporten, at der er behov for en global strategi for naturen i stil med den globale klimaaftale. Publikationen kommer netop forud for en vigtig FN-konference om biodiversitet i december, hvor forventningen er, at verdens nationer vedtager en ny global strategi for at bremse tabet af biodiversitet.
Den nye strategi skal afløse de såkaldte Aichi-mål, der skulle have været indfriet i 2020. Det lykkedes på ingen måde, viser den sidste officielle evaluering, Global Biodiversity Outlook 5.
“Gennemsnitligt fortsætter arter med at bevæge sig tættere mod udryddelse,” lyder det i evalueringen af målet om at forhindre udryddelse af arter og beskytte dem bedre.
Læs også: Verdens nationer rammer langt fra skiven med FN’s 20 naturmål
Lige nu arbejder diplomater fra alle verdens lande med at formulere en strategi, der kan vedtages i december. Det går imidlertid ret trægt med forhandlingerne op til den vigtige FN-konference, der er blevet udskudt flere gange siden efteråret 2020, hvor den skulle have fundet sted. Den er nu rykket fra Kina til Montreal i Canada og åbner 7. december.
Ved den seneste forhandlingsrunde i juni krævede afrikanske diplomater en retfærdig løsning på spørgsmålet om deling af genetiske ressourcer i digitaliseret form og en aftale om, at rige lande leverer 100 milliarder dollars årligt til indsatser for naturbevarelse i udviklingslandene. Beløbet skal komme oven i de 100 milliarder årlige dollars, de har lovet til klimaindsatsen, og det skal stige til 700 milliarder dollars i 2030, lød det fra forhandleren fra Gabon, der talte på vegne af den afrikanske gruppe i forhandlingerne.
Læs også: Afrika kræver opgør med biopirateri før global naturaftale
Der kom lidt tiltrængt godt nyt til udviklingslandene fra EU i forrige uge. EU-kommissionen vil nemlig fordoble finansieringen af natur i fattige lande. Der vil således blive doneret lidt over 50 milliarder danske kroner til naturbeskyttelse i udviklingslande frem til 2027. Årligt vil det blive til lidt over 8 milliarder kroner i naturstøtte fra kommissionen.
Det kommer til at ske gennem projekter som eksempelvis NaturAfrica, som EU præsenterede sidste år, der skal hjælpe til at bevare natur i Afrika i samarbejde med lokalsamfundene. Ved præsentationen af de nye finanser til biodiversitet kunne EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, afsløre, at kommissionen også er ved at forberede partnerskaber om skovbevarelse med fem lande: Congo, Guyana, Mongoliet, Uganda og Zambia.
Af andre positive nyheder forud for topmødet er, at USA netop har udpeget en ambassadør for biodiversitet. Det er Monica P. Medina, og hun skal sørge for at presse andre lande til at styrke indsatsen for naturen. Stillingen svarer til den position, John Kerry har haft i de seneste år som klimaambassadør, hvor han har været i dialog med regeringer i andre lande for at sætte mere skub i klimaindsatsen.
Indsatser gavner
Selvom der er lang vej igen for at bremse tab af dyr og natur, peger evalueringen af Aichi-målene på, at indsatser gavner. Den vurderer, at uden den indsats, der trods alt har været, ville udryddelser af fugle og pattedyr være to til fire gange højere.
En nylig artikel af FN’s Miljøprogram (UNEP) viser, at gendannelse af økosystemer har været til stor gavn for flere truede dyrearter.
Det gælder eksempelvis bjerggorillaen, der udelukkende lever i DR Congo, Rwanda og Uganda. Bestanden af den truede gorilla er nu omkring 1.000, og det er en betydelig stigning siden 2010, hvor der blot var 480. Resultatet skyldes blandt andet, at Uganda har gendannet mere end 1.000 hektar natur i nationalparken Mgahinga, hvilket også har ført til flere indtægter fra turister i området.
Indsatsen for jaguaren er en anden solstrålehistorie. Bestanden af det store kattedyr er steget med 160 procent siden 2005. UNEP fremhæver særligt Brasiliens indsats for at gendanne skov og skabe økologiske korridorer mellem beskyttede områder i den Atlantiske Skov, som strækker sig ned langs Brasiliens Atlanterhavskyst.
Kasakhstan får ligeledes ros for en indsats for at beskytte den karakteristiske saigaantilope. Det centralasiatiske land har gendannet og beskyttet 7,5 millioner hektar steppe og semiørken, så antilopen nu er gået fra en bestand på færre end 50.000 individer i 2006 til mere end 1,3 millioner i dag.
Der er behov for meget mere af den slags, hvis dyrelivet ikke skal reduceres endnu mere viser WWF’s seneste rapport, der er udarbejdet i samarbejde med Zoological Society of London. Rapporten har undersøgt mere end 32.000 bestande af over 5.000 forskellige arter af pattedyr, fugle, fisk, krybdyr og padder.
