Kommentar af Christian Pilegaard Hansen og Jens Friis Lund
De seneste uger har vi set en avisdebat om danske pensionskassers investeringer i plantager og regnskov i troperne og mulige forbindelser mellem disse investeringer og illegal tømmerhugst styret af organiserede, internationale kriminelle netværk.
Vi kender ikke detaljerne i de konkrete investeringer foretaget af de danske pensionskasser og kan således ikke udtale os specifikt om disse.
I debatten florerer imidlertid en række ukorrekte påstande om illegal tømmerhugst, primært med baggrund i FNs Miljøprograms (UNEP) og INTERPOLs nye rapport ”Green Carbon – Black Trade”.
Disse misforståelser er beklagelige, især i en tid hvor der – berettiget – er stor fokus på illegal tømmerhugst, og hvor EU fra marts næste år indfører stramme regler for at modvirke, at illegalt træ bringes på de europæiske markeder.
Illegal tømmerhugst i troperne er et væsentligt problem af flere årsager.
Alvorlige konsekvenser, men mange facetter
Illegal tømmerhugst kan således bidrage til skovdegradering (forringelse) gennem en hugst der overstiger det bæredygtige og i yderste konsekvens egentlig afskovning. Andre faktorer, såsom inddragelse af skov til landbrug og græsning, er dog langt vigtigere årsager til tropisk afskovning.
En anden konsekvens af illegal hugst er lavere skatteindtægter til u-landenes statskasser. Dette tab skønnes konservativt at beløbe sig til mere end 30 milliarder kr årligt på verdensplan.
Illegal hugst er også problematisk i forhold til at opnå demokratisering og god regeringsførelse, og sikring af sociale og arbejdsmæssige rettigheder for de der lever i og omkring skove og de der er involveret i hugst, forarbejdning og transport af tømmeret.
Endelig betyder illegal hugst, at internationale priser for træprodukter er skønsmæssigt 10-15 procent lavere end de ville være uden illegal hugst, dvs. at lovligt produceret træ, f. eks. i Danmark, udsættes for unfair konkurrence.
Hvad er ulovlig (rov)hugst?
Det er imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på, at illegal tømmerhugst er en samlebetegnelse for mange og meget forskelligartede aktiviteter; der er således ikke en international generelt accepteret definition på illegal hugst.
Nogle eksempler:
* Illegal hugst kan være træ, der er fældet uden hugsttilladelse,
* det kan være at der er fældet mere træ end hugsttilladelsen tillader;
* det kan være træer fældet i nationalparker og andre beskyttede områder hvor træfældning ikke er tilladt; eller
* det kan træer fældet og/eller forarbejdet under forhold der ikke opfylder gældende arbejdsmiljøregler, mindsteløn osv.
Disse forskellige former for illegalitet indebærer tilsvarende forskelle i illegalitetens konsekvens – og således kan man ikke med den brede pensel tegne en lige linje mellem illegal tømmerhugst og organiseret kriminalitet.
Det er ligeledes vigtigt at gøre opmærksom på, at der eksisterer mange ”gråzoner” mellem, hvad der er legalt og illegalt og at den ’legale’ hugst i mange tilfælde både er uhensigtsmæssig og en drivende faktor for illegal hugst.
Således er den nationale skovlovgivning i mange u-lande udformet og implementeret på en måde, der giver hovedparten af rettighederne til træhugst til store tømmerfirmaer, som på grund af højere priser på det internationale marked eksporterer størstedelen af deres produktion.
Dette betyder at den lokale efterspørgsel efter træprodukter bliver dækket af en uformel sektor der fælder uden tilladelser, dvs. illegalt.
Resultatet er, at summen af legal og illegal hugst er mere end skovene kan bære, at store værdier fra den ’legale’ hugst koncentreres hos tømmerfirmaerne som ofte må slippe en del af kagen til politikere og topembedsmænd, og at den lokalt drevne illegale hugst giver rig mulighed for bestikkelse af skovofficerer, politi og andre lokale embedsmænd.
Mangler dokumentation for omfanget af kriminel involvering
Der sker illegale handlinger i de tropiske skove i forbindelse med træhugst, ingen tvivl om det.
Som forklaret ovenfor er dette dog snarere et resultat af en problematisk lovgivning omkring rettigheder til og brug af skov, ofte udformet så skoven primært tjener nationale og lokale magthaveres interesser.
Illegal tømmerhugst er således et komplekst problem.
Det er dog at forenkle problemet at påstå, at illegal tømmerhugst og handel med tropisk træ er styret af organiserede, internationale, kriminelle netværk og at omfanget af organiseret kriminalitet er steget dramatisk, og bruge dette som argument for at danske pensionskasser skal holde sig væk.
Vi skal ikke afvise, at der kan være tilfælde hvor internationale kriminelle netværk er involveret, men der er ingen videnskabelige studier, der dokumenterer at dette skulle være det generelle billede.
UNEP/INTERPOLs rapport ”Green Carbon – Black Trade” leverer heller ikke dokumentation for påstanden.
Vi mener bestemt at danske firmaer og pensionskasser bør lave detaljerede analyser af de miljømæssige og sociale konsekvenser af planlagte investeringer i skove og plantager i u-landene.
Hvis gennemført med omhu kan danske investeringer føre til mere bæredygtig skovforvaltning og bedre forhold for indbyggere og ansatte i tømmerindustrien lokalt.
Set i en større sammenhæng er der dog ingen nemme løsninger på problemet med illegal træhugst.
EU gennemfører tiltag, der fra marts næste år gør det strafbart for firmaer at importere illegalt træ til Europa. USA har indført en lignende lovgivning. Det er dog kun en mindre del af u-landenes tømmerhugst, der eksporteres til EU og USA.
EU følger op med tiltag i udvalgte producentlande, såkaldte ”Voluntary Partnership Agreements”, der indeholder en bred vifte af tiltag såsom styrkelse af kapacitet til håndhævelse af national lovgivning og reform af lovgivningen.
“Nærmest kriminelt spild af penge”
Det er en del af den rigtige medicin, men er næppe i sig selv nok til at eliminere problemet.
De forskellige internationale, regionale og nationale certificerings-ordninger for træ som f. eks. FSC og PEFC indeholder alle kriterier der sikrer forskellige aspekter af træets legalitet, og bidrager således også til at bekæmpe illegal tømmerhugst gennem forbrugernes efterspørgsel.
Herudover er en lang række andre initiativer i gang i de tropiske skove, bl.a. for at modvirke negative klimakonsekvenser af skovrydning og degradering, som også potentielt vil modvirke illegal hugst.
Hvad der imidlertid ikke er brug for, er forslag som det fra UNEP/INTERPOL om en international indsatsstyrke til bekæmpelse af illegal hugst. En sådan vil efter vores mening være et, nærmest kriminelt, spild af penge.
Christian Pilegaard Hansen er lektor og Jens Friis Lund lektor på Skov & Landskab under Københavns Universitet.
Yderligere oplysninger hos:
Jens Friis Lund, Associate professor, PhD
Department of Food Economics
Faculty of Science, University of Copenhagen
E-mail: [email protected] og tlf. 35 33 17 67
