Tchad-søen har været lige ved at forsvinde. Engang var søen en af verdens største og afgørende vigtig for befolkningen i området – lige der hvor Niger, Nigeria, Cameroun og Tchad støder sammen i det ellers så tørre og fattige Sahel-bælte i Afrika. Fra 1970’erne til slut 1990´erne skrumpede søen med 95 procent. Siden er søen vokset igen, men ikke til tidligere tiders størrelse.
Derfor gav det god mening, da alle fire lande, efter to års forhandlinger, kunne sende en fælles anmodning til UNESCO om at nominere Tchad-søen til verdensarvslisten.
UNESCO har for to år siden indledt et treårigt bevarelsesprojekt med kommissionen for Tchad-søen (LCBC), der fokuserer på at samle viden om søen og de lokales potentielle fordele ved at deltage i små bevaringsprojekter.
Men nu er hele projektet i fare.
Tchad sætter det hele på spil.
Et lækket brev til The Guardian viser, at Tchads turisme- og kulturminister har bedt UNESCO om at ”udskyde registreringen af Tchad-søen til verdensarvslisten” for at ”få lov til at redefinere og redesigne landkortet,” så der ikke opstår eventuelle gnidninger mellem regeringen og UNESCO i fremtiden. En anmodning om udsættelse, som Tchads regering ikke på forhånd havde orienteret naboerne om.
Det fremgår også af brevet, at Tchads regering har ”underskrevet samarbejdsaftaler med flere olieselskaber, og at de oliefelter, de har fået tildelt, vil berøre området i og omkring den nominerede seværdighed.”
Brevet nævner ikke, hvilke olieselskaber der er tale om.
UNESCO havde ikke gjort en forskel
Stater kan ikke bare gøre, som de lyster, hvis de skal være med i verdensarvsklubben.Der gælder bestemte regler for seværdigheder på UNESCO´s verdensarvsliste. Der er for eksempel krav om at området omkring seværdigheden fredes fra nybyggeri og udvinding af naturressourcer.
Men i Tchad-søens tilfælde, havde det nok ikke gjort den store forskel at blive optaget på listen, hvis man spørger Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.
”Det er alle tiders at blive en del af verdensarvslisten som incitament for at bevare Tchad-søen. Men i praksis tror jeg ikke, at det vil have den store effekt. Området er totalt konfliktfyldt,” siger han til Globalnyt.
I alt lever omkring 45 millioner mennesker af søens ressourcer, men regionen hærges af forskellige militante grupper og terrorceller.
”Man hører ofte, at en seværdighed på verdensarvslisten bliver en turistmagnet. Men sådan bliver det ikke for Tchad-søen. Området er sindssygt farligt at komme til, og derfor vil det kun være en økonomisk byrde for Tchad, som skulle bruge penge på at opfylde UNESCOs vedligeholdelseskrav,” siger Stig Jensen.
Derfor vil en optagelse på verdensarvslisten ikke være god forretning for Tchads regering, som ser et andet økonomisk potentiale i området.
De lokale betaler for olieinteresse og klimakrise
Det er ikke utænkeligt, at et olieeventyr i Tchad vil kunne styrke økonomien for de lokalbefolkninger, der har søen som primær forsyningskilde. Men det virker urealistisk, vurderer Stig Jensen.
”Begynder man at udvinde olie omkring Tchad-søen, kan landet risikere at stå i et klassisk eksempel på en ”naturressource forbandelses situation.” Umiddelbart tror man, at de nye arbejdspladser vil gavne lokalbefolkningen, men tidligere erfaringer viser, at olieselskaberne kun bruger deres egne folk. Alt fra ingeniører til kokke bliver sat ind som en samlet udefrakommende pakke,” siger han.
Tilbage står lokalbefolkningen, som kun får mulighed for at levere, hvad oliearbejdersamfundet ellers måtte efterspørge – blandt andet prostitution.
Klimakrisen rammer også søen hårdt. Floderne der fodrer søen svinder ind, og ustadigt vejr gør det svært for de lokale at afgøre, hvor meget mad man kan få ud af Tchad-søen og jordene omkring den.
Og selvom søen faktisk er blevet større de seneste par år, vil det hele være lige meget, hvis den bliver forurenet af olieudvindingen.
”En olieforurening kan ødelægge livet i hele søen,” konstaterer Stig Jensen.
Det har naboerne heller ikke interesse i. Landene Niger, Nigeria og Cameroun som arbejder sammen med Tchad om at frede søen, så gerne at den igen kunne forsørge lokalbefolkningerne.
Men Tchads regering ser tilsyneladende et større potentiale i at lave aftaler med internationale olieselskaber.
