Dyb politisk krise rammer Tanzania

cimg0517
Forfatter billede

En delegation fra det Danske Institut for Flerpartistøtte (DIPD) er netop vendt hjem fra det store østafrikanske land og kan berette om nye stærke politiske spændinger, som risikerer at ændre billedet af et ellers fredeligt Tanzania.

DIPD’s besøg hos sin samarbejdspartner, flerpartiplatformen Tanzania Centre for Democracy, forløb i et stadigt mere anspændt politisk miljø. Arrestationer og fængsling af oppositionspolitikere er sket hyppigt de seneste dage, hedder det fra DIPD.

På den anden side nævner lokale medier, at regeringen ønsker at imødegå opfordringer til politisk vold og sikre freden i landet og derfor må gribe ind.

Både regeringen og oppositionen henviser til beskyttelse af forfatningen og retssikkerheden i deres argumentation og til at demokratiet er truet. Det har ikke hidtil gjort mulighederne for en dialog lettere og situationen synes fastlåst på en måde, som ikke har været set i landet i årtier.

”Gennem TCD samarbejder vi med alle parlamentariske partier i landet og fokus for vores indsatser er netop flerpartidialog og et demokratisk virke blandt partierne, så det en meget bekymrende udvikling”, siger Henrik Bach Mortensen, formand for DIPD. 

”Det seneste krav om at kontakten mellem politiske partier og international ambassader og FN-organisationer skal gå gennem Udenrigsministeriet er meget usædvanligt”, tilføjer han.

Mange forsøg på at mægle

Situationens alvor har givet anledning til, at de religiøse ledere i et økumenisk (fælles-kirkeligt) initiativ har indkaldt opposition, regering og øvrige kræfter til drøftelse af løsning af konflikten, men foreløbig er gennembruddet udeblevet.

Også Tanzania Commission for Human Rights and Good Governance og den uafhængige lokale menneskerets-NGO, Legal and Human Rights Centre (LCHR), har forsøgt at tale parterne til rette. LCHR er kommet med stærke opfordringer til at overholde forfatningen og loven omkring politiske partier, som tillader partiernes offentlige og interne møder.

Opmærksomheden er nu rettet mod d. 1. september, hvor oppositionspartiet Chadema har anmeldt at det vil gennemføre fredelige demonstrationer i overensstemmelse med dets demokratiske rettigheder, forfatningen og partiloven.

Regeringen har på sin side bebudet stærke indsatser for at foregribe civil uro bl.a. ved massiv tilstedeværelse af politi og militær på gaderne.

Et ønske om at foregribe denne situation udtrykkes fra mange sider. De religiøse ledere arbejder fortsat på at understøtte en løsning og EU-landenes ambassadører har indkaldt til møde med partierne den 30. august.

Muligheden af at prøve lovligheden af præsidentens dekreter ved retten nævnes også af flere.

Se også https://globalnyt.dk/content/menneskeretsforkaempere-under-pres-i-tanzania

Lancering af DIPD publikation omkring bredt politisk samarbejde og forlig – trods forskelligheder – “vakte stor interesse bredt i det politiske spektrum og vi håber, at vi med vores deling af erfaringer omkring brede politiske forlig kan inspirere”, siger Henrik Bach Mortensen. “Vi har opfordret til gensidig respekt både for hinanden som politiske partier og for forfatningen og partiloven”.

Henrik Bach Mortensen deltog sammen med seniorrådgiver Hanne Lund Madsen i TCD’s Strategiske Roundtable 24.-27. august og holdt efterfølgende bilaterale møder med de parlamentariske partier CCM, NCCR-Mageuzi, Chadema og ACT.

Mere information om DIPD og de danske partiers projekter: http://dipd.dk/partnerships

Five things about President John Magufuli:

  • The 56-year-old politician and son of a peasant farmer is a former school teacher, industrial chemist and outgoing works minister. He was elected President in November 2015 as a candidate for the governing CCM-Party
  • Nicknamed "The Bulldozer"
  • A devout Catholic with a corruption-free reputation
  • Performed push-ups (gymnastiske øvelser) on the campaign trail to prove he was fit
  • Pledged to end power shortages and exploit Tanzania's natural gas discoveries

I maj i år kom det frem, at Tanzanias præsident havde afskediget sin indenrigsminister, efter at ministeren mødte beruset op i parlamentet for at svare på spørgsmål.

Efter præsidenten kom til magten, lovede han at rydde op i korruption og ineffektivitet i regeringsførelsen.

Han har tidligere fyret højtstående embedsmænd for korruption og skåret ned på det, han regner for spild af penge, herunder julekort.

Den nu fyrede indenrigsminister hedder Charles Kitwanga, og han er den første minister, der er fyret i den nuværende regering.

Iagttagere siger, at de er overrasket over fyringen, da Kitwanga ellers regnes for at stå præsidenten nær.

I præsidentens erklæring hedder det lige ud, at indenrigsministeren mødte beruset op i parlamentet og svarede på spørgsmål under indflydelse af alkohol.