Efter Rio: Hvad gør Danmark?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Troels Dam Christensen

Rio+20 blev til ”Rio plus ikke ret meget”. Topmødet om bæredygtig udvikling i juni i Brasilien gav langt fra de beslutninger, verden har brug for.

Selv om topmødet mønstrede en imponerende global beslutningskraft med over 100 stats- og regeringsledere og et utal af ministre og andre beslutningstagere, var det præcis de konkrete beslutninger, der manglede ved topmødets afslutning.

Topmødedeklarationen er fyldt med pæne ord, men næsten støvsuget for konkret handling, tidsrammer og mål.

Og dér hvor der er nye beslutninger – f.eks. om etable-ring af nye globale bæredygtighedsmål og et bæredygtig-hedsforum i FN – kunne man kun blive enige om at etablere processer frem for endelige beslutninger.

Det er langt fra godt nok. Men spørgsmålet er nu hvad så?

Ligesom på klimaområdet er der brug for lande og aktører, der går foran og viser, at konkret omstilling til større global ansvarlighed og bæredygtighed er muligt.

Danmark må gå forrest her, både i forhold til vores egen omstilling til bæredygtighed i globalt perspektiv, men også i forhold til EU og resten af verden.

EU forsøgte faktisk i Rio at presse ambitionsniveauet op på en række områder. Men fællesskabet blev flere gange ramt i nakken af egne ubæredygtige politikker.

Når EU f.eks. gerne ville drøfte udfasning af statsstøtte til fossile brændsler, kunne modstanderne blot henvise til EU’s egen ubæredygtige statsstøtte til landbrugs- og fiskerisektoren, og så endte snakken.

Når resultatet blev så dårligt, skyldes det ikke mindst, at ingen, heller ikke EU, kom med nye penge til bordet. På trods af flere års snak om nye finansieringsmekanismer til globale udviklings- og miljøformål, er der forsat ingen beslutning på dette i sigte, heller ikke fra EU’s side.

Danmark må nu følge op. Dels i forhold til de beslutninger som trods alt kom ud af Rio+20, dels i forhold til alt det, der ikke blev besluttet.

Danmark må danne partnerskaber med andre lande og aktører, der vil mere, presse på i EU for at fællesskabet får orden i eget hus – og ikke mindst vise, at vi selv vil omstille til global bæredygtighed.

En ny national bæredygtighedsstrategi vil være en god ramme for en sådan nødvendig dansk indsats.

Troels Dam Christensen er koordinator for 92-gruppen

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 22 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i verden.

Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev, juli 2012, nr. 81.