Karl G. Prasse overlevede sin hustru Bodil, som døde d. 25. december 2017. Han var lektor i arabiske og berberiske sprog og var den dansker, der havde størst kendskab til de sidstnævnte.
Han er især kendt for sit forskningsarbejde med det berberiske sprog tuaregisk, der tales af betydelige minoritetsgrupper i flere lande i Nord- og Vestafrika. Mere om ørkenfolket tuaregerne på Wikipedia.
I 2008 modtog Prasse Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs guldmedalje for sit store forskningsarbejde i tuaregisk.
I sin tid på Københavns Universitet studerede Karl-G. Prasse i 1948-1950 almen sprogvidenskab og hebraisk og i 1950-1953 arabisk og oldægyptisk.
I årene 1953-54 boede Prasse i Paris og Rom, hvor han studerede berberiske sprog, heriblandt tuaregisk samt arabisk, somali, oldetiopisk og amharisk. I 1954-56 flyttede Prasse tilbage til København for igen at studere oldægyptisk.
I 1958-1959 påbegyndte han sin forskning i tuaregisk i Paris og Algeriet.
I 1959 blev han gift med sin kone Bodil i Paris.
I 1956 blev Karl-G. Prasse mag.art. i ægyptologi ved Københavns Universitet, fortsatte sine studier i hamito-semitiske sprog og specialiserede sig tidligt i berberiske og arabiske dialekter (Kairo-dialekten).
Fra 1969 til 1996 var han ansat som lektor i berberiske og arabiske dialekter ved Københavns Universitet, hvor størstedelen af tiden blev brugt ved det dav. Carsten Niebuhr Institut.
Karl-G. Prasse stod i spidsen for udviklingen af et tuaregisk skriftsprog ud fra det latinske alfabet og udarbejdede en komplet tuaregisk grammatik.
I 2003, efter 30 års arbejde, udgav han en tuaregisk-fransk ordbog i to bind.
Jørgen Olsen er koordinator i udviklingsorganisationen Genvej til Udvikling.