Erika Brenner og Eva Rasmussen skriver fra Santa Gema og Aurora, El Salvador
Der er 10 skridt mellem de to små landsbysamfund Santa Gema og Aurora. 10 skridt og en verden til forskel, selv om der er tale om to parallelle gader. Santa Gema med 34 huse, Aurora med 17.
I Santa Gema blomstrer træerne og grøntsag bedene passes omhyggeligt. Husene er små, men de er bygget af mursten. Landsbysamfundet har både el og vand. Om kort tid får beboerne skøde på deres jord. Her er fattigt, men selvtilliden er ikke til at tage fejl af.
Aurora derimod er trist og grå. Fattigdommen mere synlig. Husene er af blik. Tidligere boede folk i telte. De har ikke el og indtil for et par år siden vaskede de sig i kløften, hvortil adgangen er brat og farlig.
Baggrund
Santa Gema blev grundlagt i 1984-1985, da borgerkrigen rasede. Gaden bebos af internt fordrevne flygtninge. Aurora så dagens lys i 2000, da en gruppe, der tidligere boede på en losseplads og levede af at klunse, rykkede ind.
”Vi kom hertil i 2000, da en nordamerikansk præst købte grunden til os. Folk fra Santa Gema kunne ikke lide os”, fortæller María Elena Peña.. ”De kaldte os affald og tyveknægte.”
María Estebana Pérez fra nabogaden Santa Gema supplerer: “Der er nok stadigvæk lidt mistillid mellem os og dem”.
Men tingene er blevet meget bedre, synes Fátima Morales fra Aurora: ”Tidligere var der masser af problemer, men lidt efter lidt har vi overvundet dem, og heldigvis er dem, der skabte problemerne, væk nu”, siger hun.
Dagliglivet i de to gader var tidligere domineret af kampen mellem rivaliserende maras, ungdomsbander, Salvatrucha 13, der herskede i Santa Gema, og Barrio 18 i Aurora.
Utrygheden og mistilliden prægede dagligdagen. Ingen børn fik lov til at lege ude uden opsyn. De voksne var bange for at gå ud.
Mistilliden mellem de to gader eskalerede og for to år siden tog banderne sagen i egne hænder – eller våbnene. Otte blev dræbt i Santa Gema, tre i Aurora. Et offer var en pige på otte år. Der er stadig skudhuller i mange husmure.
Til marts kan de to gader imidlertid, om alt går vel, fejre at det er to år siden, der er begået mord.
Fremskridt
I dag er der fremskridt. Takket være beboerne i de to landsbysamfund, det altid tilstedeværende og ikke aggressive landsbypoliti, den katolske kirke og en karismatisk koordinator, magister i filosofi og sociologi Felipe Aldana, der bor i Santa Gema sammen med sin kone og parrets to børn.
”De hårde bander havde sat sig på Santa Gema og Aurora, men nu arbejder vi sammen med dem”, siger Felipe Aldana. ”Vi har gjort et vellykket forsøg på at bryde mistilliden. Vi prøver at få bandemedlemmerne til at forstå, at de er en del af vores samfund, at vi ikke har projekter, hvor de ikke er velkomne til at være med. De, der stadigvæk er aktive inden for banderne, må ikke bo her.”
Forsoningen
Forsoningen mellem Santa Gema og Aurora startede samtidig med, at Auroras børn blev syge af forurenet vand. Der var ikke rindende vand i Aurora, så folk drak vandet, der løb gennem kløften, hvor de også vaskede tøj og tog bad.
Landsbypolitiet gik fra dør til dør og spurgte, om det ikke var en ide at spørge Don Felipe, om han kunne hjælpe dem med at få penge til at installere vand.
Det afviste de. ”Felipe er et dårligt menneske”, lød begrundelsen. Det mente de, fordi han boede i Santa Gema, hvor Salvatrucha 13 havde magten.
Lidt efter lidt blev folk dog overbevist, i dag har de rindende vand fire steder i gaden, og børnenes maver er faldet til ro.
”Vandet brød isen”, kommenterer Felipe Aldana. ”Udgiften var på godt 500 dollar, som vi fik fra den katolske kirke, og i dag er der fred mellem beboerne i de to gader”.
