Erika Brenner og Eva Rasmussen skriver fra Santa Gema og Aurora, El Salvador
I 2011 blev der sat rekord i El Salvador. En af de kedelige. Antallet af mord steg med 367 til 4354, ifølge den offentlige anklager, politiet og Retsmedicinsk Institut.
Politiet siger, at las maras, de voldelige bander, står bag 20 procent af drabene, mens militæret hævder, at de har ansvaret for 90 procent.
I et land på størrelse med Jylland og med en befolkning på knap 6 millioner har næsten alle mødt volden. U-landsnyt har talt med nogle af dem.
Reyna Gonzales bor i det fattige, lille landsbysamfund Aurora i en kommune lidt uden for hovedstaden San Salvador. Hun er 37 år og enlig mor til to drenge på 13 og 14 år og to piger på 3 og 11. Alle de store går i skole, og det er en økonomisk prioritering. Reyna Gonzales har ikke engang råd til stole, så vi står op og snakker.
Børnene og deres mor, er fem blandt mange salvadoranere, der må leve med konsekvenserne af kampen mellem de to voldelige bander Salvatrucha 13 og Barrio 18.
”Jeg har været alene med børnene i tre år. Deres far er død. En eller anden, der hadede ham, slog ham ihjel”, fortæller Reyna Gonzales, mens hendes kønne og snottede tre-årige forsøger at fange hendes opmærksomhed.
Efter at Reyna Gonzales mand blev myrdet, fik hun en kæreste, områdets bandeleder ”Skyggen”. Et navn han havde fået, fordi han på næsten overnaturlig måde havde overlevet en række attentater. Til sidst gik det imidlertid galt, og Reyna Gonzales var alene igen.
Hun har boet 12 år i Aurora, hvor det er lykkedes at bremse volden. ”Vi har det godt her, selvom vi godt kunne ønske os at have det bedre”, kommenterer hun. ”Værst er det, at her ikke er elektrisk lys, men gudskelov har vi fået vand.”
Reyna Gonzales forsørger familien gennem uformelt salg af frugt mm. Samt et månedligt beløb fra kommunen. Hendes drøm er at skabe en bedre fremtid ved at sælge kager. I landsbyorganisationen er hun miljøansvarlig.
Et godt eksempel
Luis Enrique Pérez Artiga er 17 år og bor i nabosamfundet Santa Gema. Han vil gerne være et godt eksempel for sine kammerater og undgå at komme ind i bandemiljøet.
Han har netop til sin store overraskelse modtaget landsbysamfundets studielegat, der gør det muligt for ham at blive student. Han er født i Santa Gema og synes, det er blevet et godt sted at bo.
”Da jeg var lille, var her mange problemer. Tre af mine venner blev myrdet”, fortæller Luis Artiga.
Hans mor, der opmærksomt overvåger samtalen, bekræfter med et nik, at hun har gjort en indsats for at holde sine to sønner væk fra banderne.
Uudholdeligt
”Før var her uudholdeligt”, siger María Elena Peña , der bor i Aurora. ”Banderne dominerede både Santa Gema og Aurora, og de bekæmpede hinanden.” Selv havde hun en dramatisk oplevelse:
”Naboens søn trak mig ud af huset og truede med at slå mig ihjel. Han forlangte, at min datter på 12 år skulle gå ind i banden. Hvis jeg ikke sagde ja, ville han myrde mig og voldtage hende”, fortæller María Elena Peña.
Hun forsøgte at redde sin datter, der blev holdt fast af to kvinder, men lavede efter sin egen mening en fejl. Hun gav kvinderne en mavepuster, hvorefter overfaldsmanden greb hende bagfra og skubbede datteren længere ind i huset. Redningen kom fra en uventet kant.
”En anden fyr, der kom forbi, fik standset volden. ”Hold op med det. De er kvinder”, argumenterede han.”Senere læste jeg i avisen, at naboen var blevet myrdet.”
”I dag, hvor vi er organiserede og har politivagt 24 timer i døgnet, føler vi os mere beskyttede. Takket være politiet har mange af de unge forandret sig.”
