Kommentar af Nils Brøgger Jakobsen
Torsdag holder den danske Handels- og Europaminister, Nick Hækkerup (S), sin tale ved Verdenshandelsorganisationen (WTO)s ministerkonference på Bali. MS’ kampagnechef er gået taleskriverne i bedene og har selv skrevet et udkast til ministerens tale.
Kære ….(her skal der være en masse hilsner og tak-sigelser til Indonesien som vært og WTO sekretariatet – jeg gør det kort, så vi hurtigt når frem til de relevante politiske indhold)
Starten af talen skal fokusere på, hvorfor Danmark mener, WTO er vigtigt – Danmark har altid bakket op om multilaterale organisationer og vi syntes, det er afgørende med stærke globale spilleregler.
Herefter bør vi kigge lidt på os selv. Danmark forhandler i WTO som del af EU, og EU er som bekendt en vigtig aktør i forhandlinger. Men vi behøver være enige med EU om alt. Fx. er det passende at gøre opmærksom på, at Danmark går ind for en reduktion af den europæiske landbrugsstøtte og en komplet udfasning af de meget handelsforvridende eksportstøtteordninger.
Desuden har næsten alle danske medlemmer af Europaparlamentet stemt imod EU’s kommende landbrugspolitik, som skal træde i kraft 1. januar 2014. Den danske regering bør også stemme imod, når de får chancen på rådsmødet senere i december.
Herefter vil det være relevant at sige noget om de mange bilaterale forhandlinger, som EU og hermed Danmark er involveret i uden om WTO. Vi bør prioritere de multilaterale aftaler over de bilaterale og arbejde for, at de bilaterale aftaler er et reelt skridt i retning af globale aftaler, den dansk regering skal desuden erkende de konsekvenser, som bilaterale aftaler har, for lande, som lades uden for.
Jeg synes desuden, den danske minister skal være særligt opmærksom på, at de igangværende forhandlinger i WTO hedder Doha Udviklingsrunden, og at runden i særlig grad skal afspejle udviklingslandenes interesser. Forhandlingerne har allerede varet i 12 år, og de fattige lande har efterhånden mistet troen på, at de rige lande vil sætte handling bag ordene.
Danmark skal arbejde for at genoprette tilliden til de fattige lande og kræve, at WTO-aftalen leverer et reelt resultat til gavn også for de fattigste lande. Mere handel er ikke i sig selv nok til at sikre udvikling.
Danmark skal sige fra overfor det urimelige pres, udviklingslande udsættes for i bilaterale handelsaftaler. EU og Danmark bør aldrig true med hverken bistandsmæssige eller andre politiske konsekvenser for at opnå enighed.
Desuden bør Danmark øge transparensen i de bilaterale forhandlinger ved at inddrage civilsamfundet samt relevante interesseorganisationer– det samme gør sig gældende i forhold til forhandlingerne om et fælles europæisk og amerikansk frihandelsmarked.
Desuden bør ministeren argumentere for, at de fattige landes produkter får fri adgang til det europæiske marked. Vi bør droppe urimelige tekniske handelsbarrierer og eskalering af told afhængigt af varens grad af forarbejdning.
Og hvis Hækkerup oprigtigt tror på, at udvikling i udviklingslandene er i vores interesse bør vi arbejde for mere samhandel med netop udviklingslandene. Men man skal ikke fald i den anden grøft og begynde at bruge bistandsmidler, der er øremærket hjælp til de allerfattigste, til at åbne døren til udviklingslandenes markeder for dansk investorer og virksomheder.
Netop fordi det er en udviklingsrunde bør Danmark vise forståelse for, at Indien skal have lov til at støtte sine landmænd som sikkerhed for fødevareforsyningen. Det er dog afgørende, at Indiens landbrugspolitik ikke har skadelige konsekvenser for de omkringliggende lande – det har vi desværre uheldige erfaringer med i EU.
Danmark bør derfor tale for, at Indiens landbrugspolitik overvåges tæt af WTO. Med et stærkt WTO, som medlemslandene respekterer, kan man sikre, at Indiens landbrugspolitiske initiativer forvaltes, så de hjælper den fattige lokalbefolkning uden at skade de omkringliggende lande.
Hvis Hækkerup har lyst, kan han slutte af med at sige noget om at når en dag den igangværende udviklingsrunde i WTO er færdig, vil Danmark arbejde for, at der snarest skal igangsættes en ny forhandlingsrunde. Den skal have fokus på handel med grøn teknologi og udfasning af støtte til fossile brændsler. Danmark har meget viden at dele på det område, og WTO kan med fordel sætte fokus på at fremme handel med grøn teknologi.
Men først og fremmest skal Danmark presse på for at dette 9. ministerrådsmøde i WTO ender med en god og vidtgående aftale, som sikrer, at WTO-forhandlingerne om Doha udviklingsrunden er tilbage på sporet.
Herefter har Danmark vidst brugt sine tre minutter og skal afslutningsvis takke for ordet.
Nils Brøgger Jakobsen er kampagne- og politikchef i Mellemfolkeligt Samvirke og har fulgt WTO-forhandlingerne siden 2003: Han deltager som repræsentant for det danske civilsamfund i WTO ministerrådsmødet på Bali denne uge.
