En dansker, der viede bistanden sit liv

Forfatter billede

Fødselaren er formentlig den dansker, der har været mest og længst direkte involveret i international bistandsarbejde på alle nivauer og indenfor mange sektorer. I alt har han været udstationeret i Den 3. Verden i kortere eller længere tidsrum gennem 42 år.  

Arbejdsmæssigt er det blevet til 39 lande på seks kontinenter, dog fortrinsvis i Afrika og Asien.  

Hans J. Green er oprindeligt regnskabsuddannet, men læste herefter til lærer og blev dimmiteret fra Vordingborg Statseminarium i 1973. Senere studerede han – Cum-Laude – Internationale Udviklingsstudier ved Wye College på University of London.  

Året efter endt læreruddannelse blev han udsendt som frivillig til Tanzania og Zambia af Mellemfolkeligt Samvirke i stedet for aftjening af værnepligt. Han underviste i afrikansk historie og samfundsfag.

Efter opfordring fra den zambianske regering fortsatte han efter fuldendt og forlænget arbejde som frivillig i 1976 med arbejde i undervisningsektoren på formel ansættelse hos Danida og UNESCO på en godt tre-årig kontrakt, hvor han igen underviste i afrikansk historie og samfundsfag på et gymnasium og Lusaka Universitet.

Foruden undervisningen forfattede han lærebøger i øst-, syd- og centralafrikansk historie samt i verdenshistorien 1869-1960 og ledede Zambias læseplansudvikling for undervisning i historie.

Herfra blev han sendt til det asiatiske kontinet for at lede og rådgive ved opbygning og udvikling af andelssektoren i Bangladesh.  Han var ansat som rådgiver i det store Danida-støttede Noakhali-egnsudviklingsprogram i 1982-86.

Lande og opgaver

Siden er det blevet til mange lande, donorer og økonomiske sektorer, bl.a Verdensbanken, FN, EU, den asiatiske udviklingsbank, den afrikanske udviklingsbank, FAO, UNESCO, Nordisk Råd, samt undenrigsministerier I Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Schweitz, Frankrig, Belgien, Tyskland, Irland og England samt flere udviklingslandes regeringer.

Opgaverne har ligget indenfor landbrug, landbrugssystemer, egnsudvikling, kunstvanding og afvanding, skovbrug, husdyr, fiskedamme, udvikling og beskyttelse af naturresourcer, beskyttelse og udvikling af  truede dyrearter (pandaer, saola, muntjac, elefanter, tigrer, løver, leoparder, næsehorn, flodheste, og mange andre), jord og vand erosion, milijø og klima i Asien og Afrika.

Blandt de mange arbejdsopgaver var en ca. seks måneders udstationering i Afghanistan for Dansk Flygtningehjælp i 2008, der primært havde til opgave at bistå hjemvendte afghanske flygtninge fra Pakistan og Iran med fokus på de fattigste og forbedring af deres levevilkår.

Næsten samtlige opgaver har været i overordnede stillinger og med udvikling af counterparts til at overtage funktionerne som en af hans jobfunktioner. 

Grundet hans alsidige og specifikke erfaringsbase har flere lande og donorer ønsket, at Hans J. Green bistod med perspektivanalyser og overordnet  planlægning på nationalt plan og han har de seneste henved 20 år været involveret i perspektiv- og udviklingsplaner for Filippinerne, Bangladesh, Indien, Nordkorea, Malawi, Namibia, Zambia, Uganda samt Vietnam.

Også i Nordkorea

De seneste udstationeringer har ligget i Nordkorea og Vietnam, hvor Hans J. Green har rådgivet indenfor natur, milijø og klima.  Begge lande er stærkt udsatte for tilbagevendende naturkatastrofer: Dvs  tyfoner, tsunamier, oversvømmelser og deraf følgende katastrofale og enorme ødelæggelser og tab af menneskeliv.

Arbejdet omfattede især aktiviteter og modaliteter, der reducerer antallet af katastroferne samt  ødelæggelserne på kortere og længere sigt foruden effektivisering af katastrofehjælpen.

Seneste opgave i Nordkorea blev udvidet til at omfatte rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplaner for nationen samt perspektivplaner. 

Planlægningsarbejdet omfattede også udvikling og styrkelse af en organisatorisk struktur, der har til hensigt at inddrage alle administrative enheder (landsbyer) i landet i en løbende dialog og planlægningsprocess via hyppige møder, budgetlægning  og diskussion af udviklingsparametre.etc. 

Hans J. Green har modtaget flere ordner, hædersbevisninger og medaljer fra en række lande.

Han har ligeledes løbende undervist i udviklingstudier og centralafrikansk historie  i lande i Europa, i USA, Asien, New Zealand og Afrika og er i øjeblikket tilknyttet delstaten Indianas universiteter i USA som gæstelektor indenfor de nævnte  fagområder.

Hans J. Green var i sine yngre år  aktiv indenfor atletik og bl.a på det danske atletiklandshold på 400 meter, 400 meter hækkeløb samt afslutter på stafetterne.  Han blev dansk mester for ungseniorer i 1964, 1965 og 1966, men stoppede med hård træning og deltagelse i konkurrenceidræt i juni 1967.

Dagen fejres med en reception på Notre Dame University i Indiana og i april paa Fyrkroen ved Gilleleje i Nordsjælland.