Paraden af FN-køretøjer svinger ind på Nadapal transitcenter, som forårsager en strøm af sydsudanesere i alle aldre der flokkes omkring de tårnhøje lastbiler. Flygtninge begynder ihærdigt at kaste deres ejendele op i lastbilerne, idet at de forbereder sig på det næste skridt i deres livsændrende rejse.
Borgerkrigen i Sydsudan blandt de to lokale stammer – Dinka og Nuerne – har tvunget Amina og hendes ni børn ud af deres hjemland. Familiens overhoved måtte blive tilbage med deres kvæg og jord, mens den enlige mor drog på en livsfarlig rejse med sine børn.
Familien har vandret 400 kilometer gennem udtørrede ørkenarealer iklædt deres eneste sæt tøj og en medbringende en bibel. Børnene har skiftevis slæbt på en 2 liters vanddunk bag deres vaklende mor, der forsøgte at finde balancen mellem sin nyfødte søn på maven og datteren der klistrede sig til Aminas ryg.
Vand blev en mangelvare under flugten hvor der blev kamp om hver en dråbe. Kampen kulminerede en morgen, hvor den yngste datter kiggede op på sin mor med udtørrede øjne og sagde farvel.
AK 47 afskrækkede fjender
Rifterne på Aminas lår har sat evige ar efter den sidste nat på flugt:
”Vi var endelig nået frem til det sidste ståltrådshegn i Sydsudan. Nattens mørke havde trængt sig på og efter at alle ungerne havde kæmpet sig under hegnet, lagde jeg mig på hug for at følge bagtrop. Færdslen under hegnet blev mit livs mareridt. To lokale mænd dukkede op, rev min kanga itu og udnyttede mig for øjnene af mine skrækslagne børn der sad magtesløst sammenkrøllet på sydsiden af hegnet,” fortæller hun.
Efter de mange dages vandring i bare tæer blev familien mødt af Kenyas skjold der blafrede i ørkenvinden. To børnesoldater havde tilsluttet sig flokken et par timer før deres ankomst. Børnene havde fulgt trop med en AK47 slæbende efter sig, som havde afværget de potentielle fjender langs vejen.
Et bedre liv i Kakuma
Et glimt af håb lyste op i deres øjne, da de trådte ind gennem porten til transitcenteret og forsvandt ind i den energiske mængde af spændte og håbefulde flygtninge.
Nadapal transitcenter er det første skridt for sydsudaneserne i Kakumas flygtningeoperation. Her registreres de og akkommoderes i en uge, inden de transporteres videre til flygtningelejrens receptionscenter.
Idet de sidste flygtninge modtager deres vacciner, kommer der liv i lastbilerne der nu er proppede med 300 individer. Bumpende gennem ørkenen sættes kursen mod Kakumas receptionscenter der venter 3 timer forud.
Solens stråler bager ned på de sammenpressede flygtninge og oplyser Aminas størknede rifter der er begyndt at hele. Hendes 8 børn klynger sig tæt op af hende, mens de lytter til de livlige diskussioner om et bedre liv i Kakuma.
For første gang siden borgerkrigen udløste sig, skyller en bølge af lettelse gennem Amina, idet Kenyas flag kommer til syne.
Amanda Höjer og Mikala Henry Madsen bruger deres sabbatår på at arbejde frivilligt i Kakuma-lejren, der er Kenyas største flygtningelejr.
