Lige nu hærger tusindvis af menneskeskabte skovbrande Amazonas-regionen, hvor omkring en million oprindelige folk lever. En ny rapport fra Instituto Socioambiental viser, at 3.500 af disse skovbrande har været i oprindelige folks territorier.
Et af de påvirkede områder er Chiquitanía i Bolivia. Her har brande hærget 738.000 hektar – et område større end Sjælland – hvoraf en stor del har været i områder med oprindelige folk.
De omfattende brande har store konsekvenser for regnskovens oprindelige folk, skriver IWGIA i en pressemeddelelse.
”Siden i går har vi kæmpet med diarré. Det regnede og asken fra skovbrande har forurenet floden, vi får vores vand fra. Fiskene dør, og vandet er dybt forurenet”, fortæller Benito Soqueré fra Chiquitanos-folket.
En enslydende historie kan høres i hele Amazonas-regionen, hvor oprindelige folks livsgrundlag trues af flammerne. På trods af et netop indført brandforbud i Brasilien, blev der stadig registreret 2.000 nye skovbrande i Amazonas-regionen henover weekenden, og vi er først netop trådt ind i september måned, hvor skovbrandssæsonen plejer at toppe.
”Det er en forfærdelig situation som kan få katastrofale konsekvenser for de omkring 500 forskellige oprindelige folkeslag, som lever i Amazonas. Det er vigtigt, at hjælpen til at slukke skovbrande kommer frem til de områder, hvor oprindelige folk lever” siger IWGIA’s direktør, Julie Koch, i pressemeddelelsen.
“Oprindelige folk er nogle af de mest påvirkede af disse skovbrande, men de er også nøglen til at bevare regnskoven”, tilføjer hun.
Den danskbaserede organisation promoverer, beskytter og forsvarer oprindelige folks rettigheder i hele verden, og støtter flere af oprindelige folks organisationer i Amazonas-regionen.
Skovbrande er et symptom på et større problem
Især Brasilien og Bolivia er hårdt ramt af skovbrande, som skyldes en systematiseret afskovning initieret af de to landes præsidenter, henholdsvis Jair Bolsonaro og Eva Morales.
Bolivia har vedtaget en økonomisk og social udviklingsplan (2016-2020) i Bolivia, der sætter et mål om at udvide landbruget fra 3,5 til 4,7 millioner hektar, hvilket svarer til en årlig udvidelse på 250.000 hektar. Bl.a. skal udvidelsen af landbruget imødekomme en indgået aftale med Kina om at eksportere 20.000 tons kød i andet halvår af 2019.
Præsident Bolsonaro, har blandt andet lagt det brasilianske agentur for oprindelige folk, FUNAI, ind under landbrugsministeriet, ikke forhindret igangværende afskovning, anklaget NGOer for at stå bag skovbrande og i lang tid undgået at tage initiativ til at slukke disse skovbrande.
”Desværre er de fleste skovbrande antændt af mennesker. De nuværende skovbrande er et symptom på den førte økonomiske politik i det meste af Amazonas-regionen, der dag for dag æder sig ind på oprindelige folks sidste levesteder,” fortæller Julie Koch.
Dette bakkes op af Javier Zelada, leder af Movimas-folket i Bolivia, som overfor IWGIA forklarer, hvorfor folk antænder brande nær deres territorium.
”De vil have mere, end de har. Det er derfor, de trænger ind på naturens og oprindelige folks områder. Det er derfor vi, siden tidernes morgen, har været beskyttere af moder natur.”
Netop beskyttelsen af oprindelige folks rettigheder et meget konkret tiltag, som kan være med til at løse afskovningen af Amazonas.
”Nøglen til at redde Amazonas er at sikre og beskytte oprindelige folks rettigheder, så de kan kontrollere og bestemme over deres jord. Deres historiske tilknytning til jorden og bæredygtige praksisser er det bedste værn for Amazonas og de millioner af arter som lever dér” siger Julie Koch.
Mange undersøgelser viser, at dér hvor oprindelige folk har brugsretten til skoven, er afskovningen markant mindre end i andre typer af skov.
Benito Soqueré fra Chiquitanos-folket er blandt de millioner af mennesker, der mærker konsekvensen af brandene i Amazonas.
Foto: Damián Andrada
