En parlamentarisk Marcos

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

12. november 2014

CPH:DOX – Film om præsidentvalg i Colombia. En klon mellem Ghandi og Subcommandante Marcos stiller op til præsidentvalget. Antanas Mockus, tidligere borgmester i Bogata, taber, men måske har Colombia vundet freden?

Life is Sacred er en af de i alt 6 film, som det fremadstormende produktionsselskab Final Cut for Real har med på festivalen. Filmen handler om Antanas Mockus’ præsidentkampagne i 2010. Han har tidligere været borgmester i hovedstaden Bogata i flere perioder.

Credit: Final Cut for Real, officiel filmplakat

En anderledes politiker

Han er en stilfærdig herre. Når han taler lader det til at han opfinder det han skal sige, mens han taler. Det handler om at skabe fred i Colombia, og her kan målet aldrig retfærdiggøre midlerne.

Også da han taber valget følges idealerne til punkt og prikke. Selv om modkandidaten, Juan Manuel Santos helt tydelig har snydt og fabrikeret falske stemmer, så nægter Mockus at tale om svindel.

Fordi tillid avler tillid. I et demokrati er tillid væsentligt. Det er vigtigt at kunne tro på valgets resultat. At tale om svindel ville være at så tvivl og mistillid. I modstrid med Mockus idealer og fred i Colombia.

Netop derfor vælger Mockus også at støtte sin modkandidat fra 2010 til det efterfølgende præsidentvalg i 2014, fordi Santos trods alt vil fortsætte den igangværende fredsproces.

I perioden mellem de to præsidentvalg har ordet på gaden været at præsident Santos vandt med magtelitens penge, svindel, rygtedannelse og korruption, men han endte med at føre en politik beslægtet med Antanas Mockus og den grønne bevægelse.

The point of no return?

Til verdenspremieren i Grand i København lørdag aften sad min colombianske veninde gennem mange år på en af de forreste rækker. Inden filmen var hun henne og hilse på Antanas Mockus. Under filmen græd hun, fordi det som den grønne bevægelse har formået i Colombia langt overstiger hendes mest vanvittige drømme.

Mens jeg skriver artiklen færdig græder jeg med hende i håbet om, at Colombia lykkes på fredens vej – og at politikere verden rundt må lære noget af Antanas Mockus, ligesom nogle dele af venstrefløjen lærte noget vigtig af Zapatisterne i Mexico.

EKSTRAVISNING
I aften onsdag den 12. november kl 21.00 i Grand
Info: CPH:DOX