En rejse for fred og forsoning

I 2021 fyldte Sydsudan ti år. Der var glæde blandt deltagerne i motionsløbet The Great South Sudan Run, men bag den glade stemning er der et land, som er dybt splittet efter flere års borgerkrig.


Foto: Andreea Campeanu/Getty Images
Laurits Holdt

9. december 2022

Nik Bredholt

Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam). 

Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.

Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.

Tidligere blogindlæg fra Nik Bredholt

Nu kommer paven alligevel til Sydsudan. Det besøg, som pave Frans aflyste på grund af dårligt helbred i juni måned, bliver nu gennemført de første dage af februar til næste år.

Pave Frans er ikke alene om besøget. Han kommer sammen med overhovedet for den anglikanske kirke, ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby og moderator for den skotske kirke, Rev Dr Iain Greenshields. Det er således forskellige religiøse ledere, som står sammen om besøget, der er en rejse for fred og forsoning. Den opdeling, som de religiøse ledere har, afspejler den opdeling som landet står med af forskellige religiøse traditioner, hvor hovedparten er kristne.

Besøget skal søge at få liv i fredsaftalen fra 2018. Borgerkrigen har kostet tusinder af mennesker livet og der er stadig næsten ni millioner sydsudanesere, der har brug for humanitær hjælp, skriver FN.

De religiøse ledere vil blandt andet besøge både landets præsident, Salva Kiir, og hans rival i borgerkrigen, Riek Machar, som er vicepræsident.

Riek Machar er fra Nuer-stammen og vokset op i den presbyterianske kirke, og Salva Kiir er født ind i Dinka-stammen og katolik.

Der bliver også tid til besøg hos internt fordrevne, som der stadig er alt for mange af. Kirkerne har gennem Sudan Council of Churches traditionelt været væsentlige aktører i både arbejdet for udvikling og nødhjælp, og netop en samlet kristen kirke, hvor både den katolske kirke, de ortodokse og de protestantiske kirker kan stå sammen, har været et særkende ved Sydsudan.

Da jeg selv rejste i Sydsudan, var landet endnu ikke delt. Dengang var en af de væsentlige skillelinjer mellem nord og syd opdelingen mellem det muslimske nord, og det kristne syd. Kristendommen samlede befolkningen på tværs af etniske skel, og på mange måder blev delingen af landet provokeret af radikale planer om at indføre sharia for alle borgere, hvilket var svært acceptabelt i Syd. Med opdelingen havde man håbet på fred for det martrede land, men den kom kun kortvarigt. Uafhængigheden kom i 2011 og allerede i 2013 startede borgerkrigen, og her kom de etniske skel for alvor kommet frem.

Kristendommen er stadig et samlende element i et ellers meget splittet Sydsudan, og forhåbentlig kan det prominente besøg skubbe i den rigtige retning.