En sejr for hygiejnen

Kama-distriktet

Affald håndteres korrekt. De steder, hvor landsbyboere tidligere besørgede deres nødtørft i det fri, er blevet renset.

Beboerne gør brug af rent vand, og der er sket positive ændringer i forhold til både personlig hygiejne og miljø. Derfor er antallet af sygdomstilfælde faldet markant.

Alt i alt 6.815 traditionelle latriner er blevet forbedret, og 1.193 latriner er nybyggede.

Kama er nu det femte distrikt i Afghanistan, hvor folk ikke længere besørger deres nødtørft i det fri.

De gode resultater skyldes et samarbejde mellem forskellige udvalg, grupper og enkeltpersoner i Kama-distriktet i programmet Community Led Total Sanitation, som Den danske komité for hjælp til afghanske flygtninge, DACAAR, har stået i spidsen for, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Deltagelse er nøglen

Deltagelsen af landsbyboerne har været afgørende for at opnå succes. Eksemplerne er mange:

I landsbyen Bazid Khail mistede en enke sin ene søn på grund af diarré og ønskede at redde sin anden 14-årige søn fra at lide samme skæbne. Umiddelbart efter at have fået indblik i dødsårsagen byggede hun derfor en latrin.

En handicappet familie, bestående af en gammel far, mor og fem medlemmer, der var psykisk syge, byggede deres egen latrin i landsbyen Naw Abad Naqshi Qallah, da de hørte om konsekvenserne af menneskelig afføring i det fri. Alle familiemedlemmer benytter nu latrinen.

Livstruende sundhedsproblemer

Kama-distriktet er nået langt, siden DACAAR tog fat på sanitetsprogrammet i april 2016.

En væsentlig del af husstandsindkomsten blev brugt på hospitalsregninger, der skyldes sygdomme som diarré, dysenteri, malaria, tyfus, hepatitis og underernæring.

Et meget begrænset antal husstande havde adgang til helt elementære sanitære faciliteter. Nogle beboere benyttede i stedet deres traditionelle latriner, som ikke var særlig hygiejniske, og mange mænd valgte en helt anden løsning. De besørgede deres nødtørft i haver, ruiner og andre steder i det fri.

Mændene troede ydermere, at latriner var forbeholdt kvinder.

Mere end tre fjerdedele af befolkningen i området havde slet ikke latriner, og mange kvinder ventede til mørkets frembrud for at gå ud i det fri for at besørge deres nødtørft.

Børnene var helt i vildrede, og da de eksisterende sanitetsfaciliteter var pauvert designede, frygtede de at bruge latrinerne.

Hverken ældre, børn eller unge vaskede hænder, og almindeligvis gjorde beboere brug af beskidt vand.

Det betød, at antallet af sygdomstilfælde steg. Ingen kendte årsagen, indtil DACAAR påbegyndte sit sanitetsprogram i Kama-distriktet i april 2016.

At vinde landsbyboernes hjerter

Teams blev mobiliseret med henblik på at besøge hver landsby i området. DACAAR-medarbejderne troede, at arbejdet ville blive mødt med store forhindringer og vanskeligheder, fordi programmet ikke indbefatter økonomisk støtte, men virkeligheden blev en helt anden.

Team-medlemmerne var godt uddannede og var begejstret for den eksperimentelle tilgang. De formåede at vinde landsbyboernes hjerter, og overalt blev programmet hilst velkommen.

Generelt var oplevelsen, at landsbyboerne var interesserede i at række hinanden en hjælpende hånd. De var helt indstillet på selv at løse deres egne problemer relateret til sanitet og hygiejne. De gik derfor i gang med at bygge eller renovere deres sanitære faciliteter.

Bygger bro

Arbejdet har ligeledes været med til at eliminere konflikterne mellem forskellige stammer og familier og bragt lokalsamfundene sammen igen. Dette har været helt afgørende for at få programmet til at fungere.

Nu ligger ansvaret med at holde landsbyerne rene, højne ​​hygiejnestandarden og sikre bæredygtigheden hos de forskellige Shura (forsamling af ældste) og landsbyboerne.

Erfaringer og nye udfordringer

Man støder ikke længere på afføring i det fri i Kama-distriktet, og DACAAR’s sanitets-teams har afsluttet deres opgaver i området.

De usikre forhold i Afghanistan udfordrer stabiliteten i området, fordi nye tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne vil bosætte sig i Kama. Det betyder et stigende pres på de eksisterende, dårlige vand-, sanitets- og hygiejnefaciliteter.

Erfaringerne viser klart vigtigheden af, at religiøse lærde, landsbyens ældste og andre indflydelsesrige mennesker i området deltager i alle faser af programmet. På den måde bliver det muligt at nå målet: at fjerne affald og menneskelig afføring fra lokalsamfundene.

Det har også givet gode resultater at invitere medlemmer af lokalsamfundet, for eksempel kvinder og ældre, på besøg i et prøvehus i landsbyen, hvor de med egne øjne har kunnet opleve vigtigheden af rene omgivelser og god hygiejne.