Som det kan læses her på sitet de næste par dage, har Deres regntidsramte blogger i Mali været på ”taxi-about” i Bamako for at snakke med maliere om de enorme afrikanske ungdomsårgange, der tit beskrives med overskrifter som ”chance eller udfordring”.
Undervejs fik jeg vendt et par andre emner, der også hænger sammen med den store ungdom, nemlig urbanisering, familieplanlægning og ikke mindst trafikpropper, som også er delvist afledt af befolkningstilvæksten i Afrika.
Jeg fik talt med temmelig mange i nogenlunde alle aldre og fra forskellige baggrunde, men har valgt tre ud til citater. Ved lidt af en tilfældighed er de alle mænd.
Der var også et enkelt ”ikke-interview”, en kvinde, leder af en forholdsvis stor NGO, som jeg havde satset meget på og fik aftaler med, to gange.
Men desværre: To trafikproppende taxiture for at komme til hendes kontor og en ventetid på vel i alt 2 ½ time blot for kunne notere, at hun ikke mødte frem. I stedet fik jeg studeret NGOens ”visionsfolder”, hvori jeg kunne læse dens ”værdier”. En af dem hed ”punktlighed”.
Det kan man så grine af.
Til gengæld er det følgende ikke morsomt.
For ungdomsproblemet i Afrika er faktisk temmelig stort, gysende stort. (Jeg skynder mig i parentes at bemærke at demografisk statistik om Afrika som bekendt er behæftet med stor usikkerhed, alene fordi ikke en jordisk sjæl kender udgangspunktet: nemlig hvor mange mennesker, der rent faktisk bor på kontinentet).
Men jeg ved, som andre expats, der lander i Afrika, at den ungdommelige befolkning er overvældende. Det skal man såmænd bare færdes rundt blandt menneskene for at opdage.
Og så kender jeg de ”omtrentlige” tal fra Den Afrikanske Udviklingsbank og et par FN-organisationer.
Og her kommer gyset:
Overordnet regner man med, at Afrika i 2050 vil have omkring 2,5 milliarder mennesker og udgøre en fjerdedel af verdens befolkning. Lige nu er der ”kun” anslået 1,2 milliarder afrikanere, og af dem er 64 procent unge under 25 år. Det vil sige 768 millioner.
Af dem er 268 millioner i den såkaldte ”ungdomsparentes”, unge mellem 15 og 24.
En halv milliard er under 15 år, men altså på vej ind i parentesen, som der er særligt fokus på, fordi det er i den alder, at de unge kan blive erhvervsaktive.
Og her ligger hunden begravet for bekymringen for Afrikas befolkning. Ifølge demograferne er 60 procent af ”ungdomsparentesen” helt uden arbejde, altså 160 millioner mellem 15 og 24. Dertil skal så lægges den enorme skare, som er på vej ind i den erhvervsaktive alder.
Når det samtidig fremgår, at 9 ud af 10 unge afrikanere er beskæftiget i ”skrøbeligt arbejde”, tegner der sig et billede af en svimlende masse mennesker, der hutler sig igennem tilværelsen.
I ”2016 Africa Economic Outlook” fra FN, OECD og Den Afrikanske Udviklingsbank kan man da også læse, at mere end 70 procent af Afrikas ungdom lever på under 13 kroner om dagen (2 dollars).
Det er på den baggrund ikke så svært at forstå, hvorfor unge afrikanere begiver sig ud på den dødsensfarlige rejse mod Middelhavet, hvor de håber at komme over til det forjættede Europa og dets skattekammer af jobs og pengetanke og rigdomme, der flyder på gade og vej.
Radikaliseret
Eller at andre bliver tiltrukket af penge og udstyr i islamistiske grupper som Al-shabab i Somalia, Boko Haram i Nigeria, Mungiki-sekten i Kenya eller én af de mange jihadist-grupper, der i disse tider gør Sahel-regionen livsfarlig at komme i nærheden af.
En del afrikanske unge tager chancen, lader sig ”radikalisere” og indrullere i de morderiske grupper, med livet som indsats. Hvorfor de gør det, bliver der også snakket om i artiklerne, mens et gammelt slidt citat rinder en i hu: ”Det er bedre at dø for noget, end at leve for ingenting”.
Læs reportagen ”Vi unge er det store flertal, og vi er ikke repræsenteret godt nok”, som Globalnyt bringer onsdag 30. august og baggrundsartiklen Familieplanlægning skal der til, før eller siden, der bringes torsdag 31. august.
