HUTAN HARAPAN: Efter kørsel i timevis på lange, snoede stier omgivet af plantager med oliepalmer så langt øjet rækker kommer vi endeligt til vild skov.
I den lille camp er der små soverum og en spisestue til ansatte og de gæster, som måske snart kommer i større antal.
Campen ligger i den gigantiske regnskov Hutan Harapan på den indonesiske ø Sumatra.
Området er et af klodens mest naturrige, men det er truet af den massive afskovning, som trænger sig på alle steder i det sydasiatiske ørige.
Danmark har med støtte siden 2011 iværksat et projekt, der skal søge at skærme skovens biodiversitet fra de mange trusler, og man håber, at projektet også kan fungere som model andre steder i Indonesien.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) lagde søndag vejen forbi projektet i forbindelse med et besøg i Indonesien.
“Jeg er meget glad for, at vi fra Danmark kan støtte et projekt som handler om at bevare regnskoven. Og det er meget vigtigt, når vi ser på de internationale mål om klimaforandringer”, lyder det fra den danske minister i regnskoven.
De mange træer lagrer ti millioner ton kulstof, og der er mulighed for yderliger fem millioner ton inden 2030, hvis skoven får lov til at vokse.
Det er meningen, at initiativet på sigt skal blive selvfinansierende, og man håber, at det kan blive en rollemodel for håndtering af skov i Indonesien, hvor nedhugsten af træer foregår i lyntempo.
Den danske støtte stopper imidlertid i 2018, så det er endnu for tidligt at sige, om det ambitiøse initiativ bliver levedygtigt.
To gange Bornholms størrelse
Det er noget af en tur, men når man kommer op i toppen kan man se vild, frodig og varieret regnskov til alle sider helt ud til horisonten.
En klatrestige i et af de træer, der rager et pænt stykke op, fører nysgerrige op i en platform 24 meter over jorden og i alt 148 meter over havets overflade. Herfra byder udsigten på vild regnskov til alle sider på et areal, der svarer til to gange Bornholms størrelse.
Det er foreløbigt lykkedes at bevare en stor del af den naturdiverse regnskov på trods af, at palmeolieplantagerne trænger sig på.
Den famøse olie er en vigtig indtægtskilde for virksomheder og lokale beboere.
På trods af den stærke indsats for at bevare Hutan Harapan har der alligevel været et indhug i skoven på 20%, men i de nærliggende områder har andelen af skovtab været oppe på 82%, oplyser den danske ambassadør Casper Klynge.
Skovrydning dræber også det mangfoldige dyreliv mellem træerne. I Hutan Harapan lever bl.a. elefanter, tapirer og tigre.
I alt 26 truede eller kritisk truede dyrearter har deres hjem i regnskoven.
Den danske udviklingsminister lægger vægt på, at målet er at bevare regnskoven og dens liv uden støttemidler.
“Derfor er vi fra dansk side meget fokuserede på at bevare regnskoven, og projektet handler om at forsøge at få en kommercielt dreven regnskov”, fortæller Ulla Tørnæs.
Så langt er projektet imidlertid endnu ikke kommet.
Der er mange udgifter til drift, ansatte og forskellige initiativer, og indtægterne er stadig begrænsede.
“Danida hjælper os nu, men vi bliver her i 100 år. Vi skal være selvbærende”, siger Lisman Sumardjani med hentydning til, at licensen varer et helt århundrede.
Han er fra den indonesiske miljøorganisation Burung Indonesia og bestyrer af projektet.
Burung Indonesia er den indonesiske afdeling af Birdlife International og en af de tre NGO’er som står for den daglige drift.
Indtægterne kommer bl.a. fra produktion af gummi, honning, kosmetik og andre varer fra det biodiverse område, fortæller Ria Saryanthi, som står for kommunikation og udvikling i Burung Indonesia.
Det foregår i samspil med lokale befolkningsgrupper, hvoraf de fleste har valgt at samarbejde med folkene bag projektet.
Birdlife International er sammen med The Royal Protection of Birds de to andre partnere i en virksomhed, der har det overordnede ansvar for projektet.
Dannelse af en virksomhed var nødvendig, da det ellers ikke ville være muligt at få rettigheder til landarealet ifølge indonesisk praksis.
De danske midler går imidlertid direkte til Burung Indonesia, da dansk udviklingsstøtte ikke kan gå til en virksomhed.
“Håbets skov”
Hutan Harapan betyder “håbets skov”, og blandt disse håb er, at stedet på sigt kan markere sig inden for økoturisme.
Netop derfor var der i anledning af det danske besøg arrangeret et mountainbikeløb, hvor ministeren selv deltog.
Det skal skabe bredere opmærksomhed om det unikke naturområde, og der er planer om endnu mere i den stil.
De fleste indonesere er ikke af den type, som tager på besøg i landets ellers rige natur, så arrangementer som dette kan hjælpe med at gøre opmærksom på det unikke sted, fortæller Lars Møller fra den danske ambassade i Indonesien.
Skovprojektet tiltrækker allerede besøgene, men det er primært akademikere, der bedriver forskning under opholdet.
Et besøg kræver imidlertid tre timers kørsel af mudrede stier og hullede veje fra lufthavnen i Jambi, så målet om flere naturturister vil sandsynligvis kræve lidt nemmere adgang og bedre infrastruktur.
Det kræver investorer, lyder det fra Ria Saryanthi, som tilføjer, at der er lavet en aftale med Singapore Airlines. Det store luftfartsselskab har bl.a. omtalt projektet i sit eget magasin.
Når den danske støtte løber ud
Danmark har foreløbigt givet 79 millioner til projektet. Når den sidste krone er udbetalt, vil der i alt være lagt 99 millioner danske kroner til skovforvaltning i en af verdens mest naturdiverse regnskove.
Lisman Sumardjani er ked af, at den danske støtte snart rinder ud.
“Ja, vi er kede af, at Danmark ikke længere er med. Vi har været sammen her i 10 år, så det er som at miste en gammel ven”, fortæller han.
Den tyske udviklingsbank, KfW, har imidlertid lovet at træde til med nye midler, og der bliver arbejdet på at tiltrække flere investorer, også fra det kolde nord.
“Vi skal være selvbærende. Vi håber, der vil komme danske investorer. Kom med jeres investeringer, jeres viden, jeres teknologi. Lad os dele det”, lyder invitationen fra Ria Saryanthi.
Den næste fase af projektet handler altså om at gøre den økonomiske dimension lige så bæredygtig som den miljømæssige.
“I det mindste ved vi, hvor vi skal hen de næste ti år. I starten var det svært at se, hvordan vi skulle gribe det an”, forklarer Lisman Sumardjani
Han nævner, at de næste ti år gerne skulle vise, om det er muligt at fortsætte kampen for at bevare regnskoven uden offentlig støtte. Og om det kan redde anden værdifuld natur andre steder i Indonesien.
Bestyreren fra den indonesiske naturorganisation er dog ikke i tvivl om vigtigheden af at lade den vilde natur blomstre i fred i Hutan Harapan.
“Hvis vi engang mister dette sted, så mister vi det for altid”, pointerer han.
Rejsen til Indonesien er støttet af en rejsebevilling fra Udenrigsministeriet.
