“Er der virkelig stadig nogen, der kæmper for regnskoven?”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sådan er reaktionen ofte, når webredaktør Søs Bell i miljøgruppen Verdens Skove fortæller, hvor hun arbejder. “Desværre opfatter mange regnskovsbevarelse som et fænomen, der hører 80’erne til”, skriver hun i seneste nyhedsbrev forleden fra miljø-NGOen.

“Verdens Skove kom rigtigt nok også frem i den periode og kunne så her i november fejre 30 års jubilæum. Men det er jo ikke ensbetydende med, at vores sag er forældet – eller sager – for regnskovsbevarelse er kun ét ud af fem mål”, anfører Søs Bell og fortsætter:

“Tværtimod. For når jeg møder disse påstande og lidt kækt spørger, hvilke sager der i så fald er ‘trendy’, er det ironiske svar: sygdomsbekæmpelse, mennesker, dyrevelfærd og klimaforandringer”.

“Hvori består ironien? Jo, fordi regnskoven netop kan være med til at løse alle disse ovenstående problematikker”, skriver hun.

Verdens Skove vandt onsdag aften konkurrencen om den “mest værdige tabersag” i kategorien natur og dyr på DR 3 og går videre til finalen i marts.

Såfremt regnskoven her kåres som den ultimative tabersag, vil man få hjælp af DR 3s seere til at bringe sagen markant frem i offentligheden.

Se mere på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-02-14/regnskoven-vandt-anden-runde-af-tabersagen-p-dr-3

Verdens Skove, der tidligere hed Nepenthes, har opstillet syv grunde til at bevare regnskoven.

De kan læses på
https://www.verdensskove.org/regnskoven/7-grunde-til-bevare-regnskoven