Meyer og Ibis i Bolivia
Oxfam Ibis og Claus Meyer åbnede i 2012 en restaurant og en kokkeskole i La Paz med fokus på boliviansk madkultur, biodiversitet og de gamle traditioner med ind i fremtiden.
En gruppe kvinder er forsamlet på en gårdsplads i en lille landsby i det nordlige Tanzania.
Vi skal interviewe dem om en hel speciel afgrøde. Den hedder bambara groundnut og er en bælgplante med et højt proteinindhold. Rundt om landsbyen flugter indbyggernes marker, men det er ikke her, de dyrker den.
Det sker på marker meget længere væk i udkanten, der hvor dyrene græsser. Kvinderne fortæller, at landsbyhøvdingen traditionen tro hvert år udvælger et stykke af græsmarkerne til planten og indvier det med et ritual.
For bambara groundnut kan noget specielt. Den er tørkeresistent og klarer sig ret godt på den jord, som ellers ikke er god nok til andre afgrøder. Og det er derfor, vi er på besøg.
På verdensplan findes et væld af grøntsager, frugter, urter og korn, og af hver art findes mange forskellige sorter. Mennesket har altid avlet og udvalgt de eksemplarer, der bedst tjener det formål, som de skal bruges til.
Inden for moderne forædling og forskning har man haft succes med hurtigt at skabe en stor stigning i udbyttet hos udvalgte planter. Det har så skubbet andre planter ud af landbrugssystemerne og giver en forringelse af biodiversiteten.
I dag kommer det meste af vores plantebaserede mad fra ganske få afgrøder – vi spiser majs, ris, hvede og kartofler.
Bambara groundnut var indtil for kort tid siden ikke forædlet efter moderne metoder og har et lavere udbytte end andre bælgplanter. Derfor risikerer den at blive skiftet ud med en plante med et højere afkast.
Det er en traditionel afgrøde, der stammer fra Vestafrika og dyrkes over hele kontinentet. Kvinderne, som vi møder på gårdspladsen i det nordlige Tanzania, sår, passer og høster den. De fortæller, at den smager godt og mætter længe.
Den indeholder proteiner, hvilket ellers tit mangler i en kost med meget lidt kød og meget majs. Og ikke mindst klarer den sig bedre i tørke og på dårligere jorde end andre bælgplanter.
I de senere år har forskningsprojekter set nærmere på bambara groundnut og indsamlet viden om alt lige fra dens genmasse og modstandsdygtighed, til hvilke egenskaber lokalbefolkningen foretrækker ved den.
Målet er at udvikle sorter, der gør den mere konkurrencedygtig, for at den kan blive en vigtig del af vores mad i en fremtid med et hårdere klima.
På jagt hos oprindelige folk
Verden rundt er forskere på jagt efter afgrøder, som måske er ukendte for de fleste, men som kan have stor betydning for lokalbefolkningen. Og de findes sandsynligvis der, hvor 80 procent af al biodiversitet findes, nemlig i oprindelige folks områder. Det vil sige på de 20 procent af jordens areal, som de råder over.
På et andet kontinent oppe i Andesbjergene er rødder og knolde i alle regnbuens farver en vigtig del af måltiderne ude på landet. Ligesom bambara groundnut dyrkes de særligt i de små landbrug.
Landbrugsfamilierne, som vi møder i Bolivia og Peru, fortæller blandt andet om oca, mashua, olluco og achira og viser de farverige knolde og rødder frem. Nøjagtig som den afrikanske bælgplante kan de klare ekstreme vejrforhold, og landmændene fortæller, hvordan nogen af dem bruges til at kurere sygdomme.
De er forbavsede over vores interesse for planterne, fordi de dyrker dem primært til brug derhjemme. Det sker på små stykker land, hvor planterne klarer sig godt uden gødning eller pesticider. En del familier frysetørrer knoldene omkring midsommer, hvor nætterne er kolde, og solen er stærk om dagen. På denne måde kan de holde i flere år og er derfor en vigtig ressource, hvis høster af andre afgrøder slår fejl.
Inde i La Paz fortæller mange indbyggere, at de ikke ved, hvordan man tilbereder planterne, og de fleste af dem har da heller aldrig været særlig kendte eller populære i byerne.
Som i andre dele af verden flytter unge fra landet til byerne for at arbejde eller studere, og derhjemme er det svært at tjene nok på de afgrøder, som familien producerer. Den gamle kundskab om dyrkningen af de meget næringsholdige knolde og rødder risikerer at gå tabt.
Heldigvis er der i byerne en spirende interesse for de farverige rødder og knolde fra bjergene. De dukker op på økologiske markeder i La Paz og Lima, og samtidig har lokale og internationale gourmetrestauranter fået øjnene op for afgrøderne, og det kan være med til at sikre, at de forsat er en del af landbrugskulturen i Andesbjergene.
For hvis en afgrøde forsvinder ude på markerne, så ophører den også med at eksistere. Det begrænser os kulinarisk og ernæringsmæssigt, men det begrænser også vores muligheder for klimatilpasning.
De avlede afgrøder og sorter som hvede og majs giver et højt udbytte, men her er egenskaber som modstandsdygtighed og tolerance over for tørke, kulde og dårlige jordforhold tit forsvundet i den samme avlsproces, som har opnået det ønskede resultat om større mængder på kortere tid.
Fremtiden kommer til at byde på forandrede nedbørsmønstre, jordbundsforhold og temperaturer. Derfor får vi brug for en stor pulje af planter og egenskaber at vælge mellem.
I mange dele af verden opbevarer såkaldte genbanker forskellige planter og afgrøder. Her gemmer sig store muligheder for fremtidens fødevarer. Men genbanker har en ulempe.
De leverer ikke tilpasning til det rådende klima. En kontinuerligt dyrket afgrøde ude på landet og oppe i bjergene har en chance for at tilpasse sig til klimaforandringer og giver os naturens egne løsninger. Men det kræver, at vi bliver ved med at dyrke alle de forskellige afgrøder, vi kan, og at landbrugsfamilier ude i verden støttes i det samme.
På hvert sit kontinent har Hanna Lise Simonsen og Gaia Luziatelli undersøgt afgrøder, der kan klare sig i ekstreme vejrforhold og på dårlig jord. Hanna Lise Simonsen har interviewet indbyggere i Tanzania i forbindelse med sit speciale, mens Gaia Luziatelle har indsamlet data i Peru og Bolivia til sin ph.d., begge om agrobiodiversitet og ved Københavns Universitet.
Artiklen bliver publiceret på Globalnyt og i Global Økologi, Det Økologiske Råds magasin.
Læs mere om Global Økologi her:
https://www.ecocouncil.dk/global-okologi
