De otte nationer i Artemis Akkorderne
Australien
Canada
De Arabiske Emirater
Italien
Japan
Luxembourg
Storbritannien
USA
FN har netop rundet et skarpt hjørne, da det er 75 år siden den internationale organisation blev oprettet. Det har primært handlet om det jordiske i det første trekvarte århundrede for verdensorganisationen. Men meget tyder på, at det ville være en god idé, hvis verdens nationer i fremtiden laver nogle klare aftaler om verdensrummet.
De himmelske sfærer kan nemlig godt udvikle sig til at blive det næste vilde vesten. Det amerikanske rumagentur, NASA, er allerede i gang med denne udvikling, lyder det fra en ekspert. Det er sket med en aftale mellem i første omgang otte lande, der rummer principper for kommerciel udnyttelse af verdensrummet.
”At NASA er begyndt at handle som et diplomatisk surrogat for FN er en væsentlig – og potentielt skadelig – milepæl i kommercialiseringen af det ydre rum,” skriver Stephen Buono i en kommentar i The Hill.
Han er postdoc i international sikkerhed og samarbejde ved Stanford University, og advarer om en udvikling mod anarkistiske forhold i rummet.
Månetraktaten
I oktober underskrev otte lande Artemis-principperne (Artemis Accords) med retningslinjer for udnyttelse af ressourcer i verdensrummet. Det er den amerikanske regering og NASA, der står bag aftalen, og der var store ord ved præsentationen denne oktober.
”Med dagens underskrifter går vi sammen med vores partnere for at udforske månen og etablerer afgørende principper, der vil skabe en sikker, fredelig og velstående fremtid i verdensrummet til glæde for hele menneskeheden,” lød det i en pressemeddelelse fra NASA’s administrator, Jim Bridenstine ved offentliggørelsen.
Artemis Accords skal udstikke principper for at udnytte ressourcer i verdensrummet kommercielt, men inden for rammerne af international lov for verdensrummet. Det kan være en modsigelse i sig selv, for det er nemlig slet ikke sikkert, at international lov tillader kommerciel udnyttelse af rummets ressourcer.
Der findes to vigtige FN-traktater om menneskehedens ageren i verdensrummet. ”Månetraktaten” – kendt som The Moon Treaty – fra 1979 understreger, at udnyttelse af månen og andre himmellegemer kun kan foregå i videnskabeligt øjemed til gavn for hele menneskeheden. Den forbyder privat ejendomsret over himmelske legemer og deres ressourcer. Men traktaten er kun blevet ratificeret af få nationer –herunder ingen af de store lande, som er i stand til at udforske rummet.
Den vigtigere Traktat om Det Ydre Rum (The Outer Space Treaty) fra 1967 er mere vag, når det gælder besiddelse af ikke-jordiske ressourcer. Traktaten anerkender ikke ejerskab over månen eller andre himmellegemer, men siger ikke meget om ressourcerne, som de måtte indeholde.
Sikkerhedszoner
De nye Artemis-principper tillader som sådan heller ikke ejerskab over himmelske legemer. Men de understreger, at ressourcerne i rummet kan bruges til kommercielle formål, og således forsøger de at afgøre et spørgsmål, der stadig er på fortolkningsstadiet i international lov på området.
Det gælder i sektion 11 i Artemis-principperne, der handler om at forebygge konflikter i verdensrummet. Til det formål har aftalen et princip om ”sikkerhedszoner”. Disse zoner skal fungere som beskyttelse af et område omkring en aktivitet, som aktører er i færd med at foretage i det ydre rum. Dermed udelukker den samtidigt andre virksomheder eller nationer fra disse områder.
Det er ganske vist for at undgå forstyrrelser, der kan føre til konflikt, og det er kun midlertidigt, indtil aktiviteten er afsluttet, lyder det i bestemmelserne, men visse eksperter og nationer er skeptiske over for idéen. Rusland afviste afviste tidilgere på året idéen om en planetær udvidelse af den private ejendomsret.
”Vi vil ikke i nogen som helst form tillade forsøg på at privatisere månen. Det er ulovligt, det er i modstrid med international lov,” udtaler direktøren for Ruslands rumagentur, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
Kina ser ligeledes kritisk på principperne. I Beijing er man særligt bekymret over at give private virksomheder rettigheder i rummet.
”Kina mener grundlæggende, at udforskning af rummet eller missioner til månen skal udføres at nationalstater,” fortæller Zhao Tong, seniorforsker ved tænketanken Carnegie, ifølge South China Morning Post.
Klar til minedrift i rummet
Private virksomheder med navne som Asteroid Mining Corporation og Planetary Resources er allerede klar til at hente værdifulde mineraler og andre ressourcer i det ydre rum. Luxembourg og USA har indført lovgivning, der skal regulere den kommende ”guldfeber” i de højere sfærer.
Læs også: Virksomheder og nationer klar til jagt på ressourcer i verdensrumet
NASA sigter efter at få den første kvinde og næste mand på månen i 2024. Det kan blive et stort skridt for menneskeheden, men også et skridt mod yderligere rivalisering mellem stormagter i sfærerne omkring vores klode, beretter South China Morning Post.
Det Hong Kong-baserede medie skriver, at den kinesiske udenrigsminister har udtalt, at de nærmere forhold i rummet bør aftales i FN.
Ifølge en anden kommentar i The Hill af den tidligere diplomat Roger Cochetti vil debatten om den private ejendomsret i verdensrummet få konsekvenser for ejerforhold i Arktis og i oceanernes dybeste dybder.
