Massiv politisk skuffelse i Iran har gradvist udviklet sig til religiøs skuffelse. Fire årtier med islamisk styre har gjort iranerne mere sekulære. Det er den helt overordnede konklusion af den undersøgelse af iranernes holdning til religion, som institutet GAMAAN,Group for Analyzing and Measuring Attitudes in Iran, udførte i sommeren 2020.
Undersøgelsen viser blandt andet, at 78 procent af iranerne tror på Gud, men kun 40 procent identificerer sig som muslimer (det officielle tal er 99,5 procent), og over 68 procent mener, at religion og lovgivning skal holdes adskilt. 72 procent mener ikke, det skal være obligatorisk for kvinder at bære hijab i det offentlige rum, og 35 procent af befolkningen drikker alkohol.
Forskerne bag undersøgelsen havde sendt online spørgeskemaer ud til et bredt udsnit af den iranske befolkning på tværs af køn, etnicitet, alder og bopæl. Forskellige kanaler – heriblandt shia pro-regime kanaler – blev benyttet til at dele linket til undersøgelsen, som cirka 52.000 besvarede anonymt.
Umuligt at lave meningsmålinger
På trods af bestræbelserne på at ramme det bredest mulige udsnit af befolkningen er undersøgelsen blevet kritiseret for at være fejlbehæftet og dermed give et misvisende billede af iranernes forhold til religion.
“De, som ønskede at deltage i undersøgelsen, tilhørte med stor sandsynlighed nogenlunde det samme segment. De er ikke nødvendigvis, som iranerne er flest,” siger Rasmus Elling, der er lektor ved Københavns Universitet og forfatter til bogen “Irans Moderne Historie”.
Overordnet er Rasmus Elling enig i konklusionen om, at iranerne efter mere end 40 år med islamisk styre er blevet mere sekulære, men han forholder sig kritisk til tallene i undersøgelsen.
“Det er simpelthen umuligt at lave retvisende meningsmålinger i Iran på grund af undertrykkelsen og manglen på ytringsfrihed,” siger han.
Sekulær og regimetro
En gængs opfattelse er, at sekulære iranere er modstandere af det islamiske styre, mens religiøse iranere støtter det. Hvis sekularismen vokser, burde styret altså være truet, men så simpelt kan det ikke stilles op, forklarer Elling.
“Der er sekulære iranere, som af nationalistiske årsager bakker regimet op i for eksempel striden med Saudi Arabien og spørgsmålet om berigelse af uran, og der er religiøse iranere som protesterer mod regimet,” siger han og peger på de voldsomme protester, der ramte Iran i 2019.
I modsætning til studenterprotesterne i 1999 og 2009, udsprang protesterne sidste år i Irans fattige og traditionelt religiøse, regimetro kvarterer, hvor folk gik på gaden og protesterede mod store prisstigninger på benzin. Protesterne udviklede sig til et krav om, at regeringen skulle gå af. Regimet svarede igen ved at slå brutalt ned på demonstranterne.
“Udviklingen er i høj grad systemets egen skyld. Det har totalt sammenkædet religion og politik. Dermed bliver sociale protester omgående kritik af det islamiske styre og af mange tolket som et udtryk for sekularisme,” siger Rasmus Elling.
Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, og andre af styrets topfolk har flere gange advaret om spredningen af sekularisme i Iran. Sekularisme er da også utvivlsomt et problem for regimet, men den voksende vrede i befolkningen over stigende priser og social ulighed er en endnu større trussel mod det islamiske styre.
