FN’s ’Årti for biodiversitet’ er ved at være ved vejs ende. Men den særlige opmærksomhed har ikke gavnet frøer, fugle eller anden natur meget.
I 2010 vedtog verdens nationer under FN de 20 Aichi-mål, der skulle bremse tabet af biodiversitet i verden. Tidligere i denne måned kom dommen: Ikke et eneste af målene er indfriet til fulde.
Læs også: Verdens nationer rammer langt fra skiven med FN’s 20 naturmål
Et andet vidnesbyrd om, at de seneste ti år ikke har været naturens, kom mandag. Her præsenterede Det Europæiske Miljøagentur en status om naturens tilstand i EU-landene. ’Europas natur er i frit fald’, lyder overskriften på opgørelsen, der viser, at i stedet for fremdrift er der tilbagegang at spore på de fleste områder.
“Denne undersøgelse af miljøets tilstand er det mest omfattende sundhedstjek af naturen, der nogensinde er foretaget i EU. Den viser meget klart, at vi er ved at miste det system, som vi er afhængige af for at overleve. Det haster med at leve op til de forpligtelser, der er fastsat i den nye EU-biodiversitetsstrateg, for at rette op på denne forringelse til fordel for natur, mennesker, klima og økonomi,” udtaler EU’s miljøkommissær, Virginijus Sinkevičius, i en pressemeddelelse.
Danmark er europæisk bundskraber
Der er positive takter at spore i den nye statusrapport fra EU. Det er gået fremad med at øge andelen af beskyttet natur i Europa. I dag er omkring 18 procent af landmassen og 10 procent af havområderne beskyttet under såkaldte Natura 2000-netværk. Det betyder, at EU indfrier Aichi-mål nummer 11.
Men det hjælper ikke stort, da naturen i mange af disse områder alligevel er i en ringe forfatning, som endda i mange tilfælde forringes. Overordnet er blot 15 procent af dyrenes levesteder i en fornuftig tilstand, mens tilstanden i 81 procent er dårlig.
Fuglene i EU har også fået ringere kår. Omkring halvdelen af fuglearterne trives, mens 39 procent er truede. Blot en fjerdedel af alle dyre- og plantearter i EU er i en god tilstand.
Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet, der har været med til at udarbejde rapporten, mener at EU’s naturindsatser har svigtet deres formål.
”Formålet med EU’s naturbeskyttelsesdirektiver har jo netop været at sikre en reel fremgang for naturen. Nu har vi haft direktivet i 28 år og overvåget og rapporteret fra naturen i snart 20 år. Og vi har ikke kunne se nogen fremgang. Tværtimod er der en fortsat tilbagegang for biodiversiteten,” siger han, ifølge en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening.
På mange områder ser det sortest ud i Danmark, påpeger seniorforskeren, blandt andet fordi vi stort set ikke har naturområder, som reelt er beskyttede.
”Rapporten viser jo ganske tydeligt, at naturkrisen bliver dybere og dybere, og at Danmark i særdeleshed halter voldsomt efter. Det er svært ikke at blive pinligt berørt over, at et så rigt land som Dannmark er europæisk bundskraber, når det handler om naturbeskyttelse,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Har ikke taget hånd om årsagerne
EU kommer altså heller ikke til at indfri Aichi-målen. Unionen har på baggrund af de globale naturmål lavet sin egen strategi for biodiversitet. Ikke et eneste af løfterne i strategien ser ud til at blive indfriet ved fristen i år, lyder det fra EU-kommissionen.
Det største pres på naturen kommer fra landbrug, efterfulgt af byudvikling og skovbrug. En af de væsentligste årsager til, at naturløfterne ikke bliver indfriet er, at årsagerne til det grønne svind ikke er blevet håndteret.
Det gælder eksempelvis EU’s mål om at gøre landbruget grønnere. Den nye opgørelse viser, at det faktisk er gået tilbage med de bestræbelser.
Det samme er tilfældet med Aichi-målene på det globale plan. Den indsats, der trods alt er gjort, er slet ikke tilstrækkelig, når presset på naturen er steget endnu mere massivt,
”Mens de nuværende handlinger for bevaring og håndtering har positive indvirkninger, bliver effekten af dem overvældet af det stigende pres på biodiversitet, som endvidere har sammenhæng med et øget forbrug af fødevarer, energi og materialer samt til udvikling af infrastruktur,” lyder det i den officielle evaluering af Aichi-målene, der blev præsenteret tidligere i oktober.
På Kongens Nytorv, hvor Det Europæiske Miljøagentur har sit hovedkvarter, er man enig.
“Vores vurdering er, at det kræver grundlæggende ændringer af den måde, vi producerer og forbruger fødevarer, forvalter skove og bygger byer på, hvis vi vil sikre en sund og modstandsdygtig europæisk natur og dermed menneskers velfærd. Ændringerne skal suppleres med en bedre gennemførelse og håndhævelse af naturbevaringspolitikken, større fokus på naturgenopretning og en stadig mere ambitiøs klimaindsats, navnlig inden for transport- og energisektoren,” siger Hans Bruyninckx, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur.
Når FN’s forsømte ”Årti for biodiversitet” når sin ende, begynder et nyt. Og temaet til det kommende årti – fra 2021 til 2030 – er allerede fundet af FN-landene. Det bliver ”Årtiet for Gendannelse af Økosystemer”.
