Myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo lukkede både mandag og tirsdag efter et kontroversielt præsidentvalg for borgernes adgang til både internettet og sms-tjenester i hele det gigantiske land.
En højtstående embedsmand meddelte ifølge Reuters, at styret tog disse skridt ”efter fiktive resultater begyndte at cirkulere på de sociale medier”, hvad der ”kunne føre os direkte ud i kaos.” Ifølge embedsmanden vil internet- og sms-tjenesten forblive lukket frem til de officielle, foreløbige resultater foreligger søndag d. 6. januar.
Samtidig blokerede myndighederne også for adgang til det mest aflyttede udenlandske medie, Radio France International, og inddrog stationens lokale korrespondent, Kamanda Wa Kamandas lovpligtige akkreditering, efter at RFI mandag havde citeret oppositionskandidaters talsmænd for deres forventninger om at have vundet valget.
Stemningen i landet er anspændt efter søndagens valg, der var plaget af tekniske problemer, manglende valgsteder, vold og myndighedernes beslutning om at udelukke 1,3 millioner vælgere fra deltagelse i byerne Beni og Butembo i den nordøstlige del af landet. Det sidste skete angiveligt på grund af ebolaudbrud i området, der er kendt for sin stærke opposition til den siddende regering.
Valgets vinder skal afløse den nuværende præsident Joseph Kabila, der har hersket i 18 år efter at have vundet to stærkt kontroversielle valg og dernæst afvist at træde tilbage i 2016, da hans seneste valgperiode udløb. På mere end 75.000 valgsteder skulle vælgerne både udpege en ny præsident og vælge de 500 medlemmer til landets parlament.
Oppositionen har længe udtrykt mistillid til, at myndighederne vil gennemføre et fair valg, og ifølge flere målinger deler et flertal af befolkningen denne opfattelse.
Tre vigtige kandidater
46 millioner vælgere kunne stemme på 21 kandidater ved præsidentvalget, men interessen samler sig især om tre:
Forretningsmanden Martin Fayulu (63), der vendte hjem til sit fødeland efter en 20-årig karriere som direktør i det amerikanske ExxonMobil, hvor han sluttede i 2003 som landedirektør i Etiopien. Derefter har han investeret i et hovedstadshotel og tjent penge i byggebranchen.
Politisk gjorde Fayulu sig efterfølgende bemærket under de folkelige protester mod nuværende præsident Joseph Kabilas forsøg på at ændre forfatningen til at tillade ham en tredje periode og under demonstrationer mod Kabilas forfatningsstridige fortsatte bestridelse af præsidentembedet efter hans anden periode udløb i december 2016. Protesterne blev mødt med en jernnæve fra Kabila, der lod politiet nedskyde snesevis af demonstranter i 2016 og 2017.
Fayulu var i 2006 medstifter af et lille politisk parti og det ene af partiets bare tre parlamentsmedlemmer. Iagttagere peger på en desperat oppositions behov for friske kræfter og et nyt ansigt bag det overraskende valg af den relativt ukendte Fayulu i november som en forenet oppositions samlingskandidat ved præsidentvalget.
Fayulu har især profileret sig som kandidaten, der kan udradere landets voldsomme korruption.
Den professionelle oppositionspolitiker Félix Tshisekedi (55) splittede få timer efter valget af Fayulu sit parti ud af koalitionen, hvorefter oppositionen især er splittet mellem ham og Fayulu.
Thisekedi har reelt arvet partiet UDPS, Union pour la Démocratie et le Progrès Social, fra sin far, Etiénne. UDPS var i årtier landets største oppositionsparti, der forgæves forsøgte at støde diktatoren Mobutu Sese Seko fra tronen, men indsatsen var plaget af spørgsmål om Etiénnes politiske tæft og dømmekraft, da han flere gange accepterede at tjene Mobutu som ministerpræsident.
Efter Etiénnes døde i 2017 overtog Felix partilederposten i 2018. Han lover at trække landet op af sin overvældende fattigdom.
Den afgående præsidents kronprins Emmanuel Shadary (58) har hverken Fayulus penge eller Tshisekedis partikraft, men til gengæld hævder oppositionen, at han og Kabila bruger statens midler til at sikre hans valg.
Shadary er en ukarismatisk teknokrat, der har været familien Kabilas trofaste støtte siden Josephs far, Laurant Desiré, overtog magten som den formelle leder af en væbnet revolution mod Mobutu i 1997. Som indenrigsminister var Shadary manden med jernnæven, der stod bag den brutale nedslagtning af oppositionens demonstrationer i 2016 og 2017.
Kabila overtog 29 år gammel præsidentposten efter mordet i 2001 på hans far Laurant Désiré, mens landet fortsat var splittet i borgerkrig. Han vandt efterfølgende et FN-organiseret valg i 2006 og et stærkt kritiseret valg i 2011 og forsøgte senere at ændre forfatningen, så han kunne være præsident i yderligere en femårig periode.
Vender han tilbage ved næste valg om fem år?
Direkte adspurgt har Kabila svaret, at han intet udelukker.
