Regeringen i Etiopien har meddelt at den vil acceptere og leve op til den fredsaftale, der blev indgået med nabolandet Eritrea i 2002. Det skriver Africa News.
De to lande udkæmpede en blodig krig i perioden 1998 til 2000. Konflikten drejede sig om en område på grænsen mellem de to lande – med byen Badme i centrum. Byen har ingen strategisk betydning og der er ingen kendte forekomster af værdifulde naturressourcer i undergrunden.
Krigen kostede titusinder livet. Afhængigt af hvem man spørger svinger tallene voldsomt fra 19.000 til 300.000. Den ansete tænketank International Crisis Group har anslået, at mellem 70.000 og 100.000 mistede livet under krigen.
Krigen stoppede i juni 2000 og et halvt år senere blevet der underskrevet en fredsaftale, som bl.a. foreskrev, at der skulle etableres en grænsekommission, der en gang for alle skulle afgøre, hvordan grænsen skulle trækkes.
Men da kommissionen i 2002 kom frem til, at Badme hørte til Eritrea, trak Etiopien i bremsen. Etiopien beholdt derfor en militærstyrke i byen og der er den fortsat.
Borgerkrig og uafhængighed
Eritrea var en del af Etiopien indtil 1993. Efter årtiers væbnet kamp mod regeringen i Etiopien fordrev oprørsgruppen Eritrean People’s Liberation Front (EPLF) i 1991 de etiopiske styrker fra Eritrea i samarbejde med andre oprørsgrupper, der tog magten i hele landet.
I april 1993 stemte flere end 99 procent af den stemmeberettigede del af befolkningen for uafhængighed i en FN-overvåget afstemning og senere på året blev landet officelt uafhængigt.
Da Eritrea blev selvstændigt mistede Etiopien adgang til havet.
EPLF satte sig på magten og siden da har der ikke været afholdt valg i landet.
Beslutningen i den etiopiske hovedstad Addis Ababa om at leve op til fredsaftalen kommer ikke som en fuldstændig overraskelse. Da Abiy Ahmed overtog posten som premierminister i marts sagde han, at han ville arbejde for fred med Eritrea.
