Ruslands invasion af Ukraine har fået Europa til at søge efter nye elforsyninger rundt omkring i verden. Det betyder, at flere udviklingslande har udfordringer med at skaffe energi nok til eget forbrug.
Bangladesh har i flere måneder kæmpet med store strømafbrydelser, hvilket har ført til protester i landet. I sidste uge var flere end 100 millioner mennesker uden strøm i flere timer.
Meget tyder på, at årsagen er EU’s jagt efter gas rundt omkring i verden. Det viser data, som et analysebureau har leveret til Deutsche Welle. Tallene viser, at Europas forbrug af flydende naturgas (LNG) er steget dramatisk. I Frankrig er forbruget af LNG steget 88 procent, mens tallene er 109 og 157 procent for henholdsvis Holland og Belgien. Samtidigt er forbruget faldet markant i lande som Bangladesh og Pakistan.
Bangladesh’ klimaforhandler i FN, Quamrul Chowdury, bekræfter overfor Globalnyt, at landet har oplevet strømafbrydelser som følge af den russiske invasion af Ukraine.
“Ja, der har været store strømnedbrud i de sidste par måneder på grund af krigen i Europa, og det har betydet, at udviklingslande som Bangladesh lider afsavn. Retfærdighed og lighed er nødvendig,” forklarer han i en skriftlig kommentar.
Hamstrer hver molekule af gas
Det samme budskab kommer fra Mohammad Tamim fra BUET Universitet i Bangladesh’s hovedstad, Dhaka. Eksperten påpeger, at en stor del af forklaringen er, at det nationale elnetværk skal opdateres. Men EU’s tørst efter gas er med til at skabe forsyningsproblemer i mange udviklingslande, understreger han.
“Europa forsøger at hamstre hver molekule af gas, hvor det end er tilgængeligt. De tager alt fra nuværende til fremtidige gasforsyninger. Og deres købekraft er meget større end udviklingslandenes. Derfor er lande som Bangladesh, Indien og Pakistan blevet ramt hårdt,” forklarer han til Deutsche Welle.
Den større pengepung gør, at EU kan hamstre energien for næsen af de udviklingslande, der ellers bliver leveret til. Pakistan har eksempelvis aftaler om forsyning af LNG, hvor der i kontrakterne er skrevet ind, at leverandøren skal betale en bøde, hvis de aftalte mængder ikke bliver leveret. Men for leverandørerne kan det faktisk betale sig at levere til en højere pris til Europa og betale bøden, lyder det i Deutsche Welle.
Fra Qatar til Algeriet
EU og de europæiske lande har været vidt omkring i et forsøg på at skaffe mere energi. Ledere fra Europa har således haft følehornene ude i forhold til flere forsyninger fra så forskellige lande som Canada, USA, Qatar og Algeriet. Sidstnævnte, der har store gasressourcer, har for nyligt fået besøg af både den franske præsident, Emanuel Macron, og forperson for EU’s ministerråd, Charles Michel.
”I lyset af den nuværende internationale situation, mener vi, at samarbejde om energi er afgørende. Vi ser Algeriet som en troværdig, stabil partner, som forpligter sig på samarbejde i energisektoren,” lød budskabet fra EU-spidsen efter besøget i sidste måned.
Også længere nede på det afrikanske kontinent kan den europæiske energikrise mærkes. EU’s underigsansvarlige, Josep Borrell, var for nyligt i Mozambique, hvor han kunne præsentere ny militær støte fra EU til at bekæmpe oprøret i landet. Her nævnte han, at der er gas på vej fra Mozambique til Europa, men at energiforsyning ikke er “den primære årsag” til EU’s støtte.
Det kunne tyde på noget af en kovending for EU, der tidligere har været meget tilbageholdende med at støtte fossile energikilder i Afrika. Det var eksempelvis klart i januar på en konference. Her udtrykte ledere som Senegals præsident, Macky Sall, at det er uretfærdigt, at EU ikke ønsker at støtte gas i Afrika, når man selv anvender den fossile energikilde i stor stil. EU-kommissionens ansvarlige for den grønne omstilling, Frans Timmermans, svarede, at det kun i ganske få tilfælde ville give mening for EU at støtte udvinding eller infrastruktur til gas på kontinentet.
Læs også: Afrika vil have gas, EU vil have grøn omstilling
Forskellige holdninger til EU’s jagt på afrikansk gas
Nu lyder der anderledes toner fra EU-toppen, når det gælder støtte til gas i Afrika. Chibeze Ezekiel, en miljøaktivist fra Ghana fra ngo’en Strategic Youth Network for Development, som Globalnyt mødte i sidste uge, kan bekræfte, at Europa er ude efter afrikansk gas.
“På grund af krigen mellem Rusland og Ukraine får Europa ikke tilstrækkeligt gas fra Rusland. Så nu vil de have gas fra Afrika”, fortæller han.
Det kan betyde, at der bliver investeret milliarder i infrastruktur til fossil energi i Afrika til trods for, at både FN og Det Internationale Energiagentur har udtalt, at der ikke er plads til flere investeringer i fossile energikilder, hvis bestemmelserne i Paris-aftalen skal overholdes. Chibeze Ezekiel forklarer, at de afrikanske regeringer næppe takker nej, hvis EU er villige til at investere i infrastruktur for naturgas på kontinentet, men blandt befolkningen er meningerne delte.
“Der er forskellige tanker om dette i Afrika, men de fleste ngo’er er modstandere af, at Europa kommer til Afrika for at få fat i gas, særligt fordi det strider mod Paris-aftalen,” fortæller han.
EU har tidligere valgt at definere naturgas som en ren energikilde, hvilket blev mødt med massiv kritik af grønne organisationer, og hvilket Chibeze Ezekiel kalder ”overraskende”. EU har betragtet gassen, som udleder mindre CO2 end olie og kul, som en overgangskilde på vejen mod vedvarende energi. Krigen i Ukraine har imidlertid nu fået flere europæiske lande til at fyre mere op for olie og kul.
