EU-lande svigter udviklingsbistanden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I et lækket notat udtrykker EU-Kommissionen alvorlig bekymring over, at EU’s medlemsstater fortsat ikke opfylder deres løfter om udviklingsbistand.

Det interne EU-notat er kommet i NGOen, Concord Danmarks, besiddelse.

LANGT UNDER MÅLET
Det afslører, at medlemsstaterne i EU sandsynligvis vil ligge godt 100 milliarder kroner under deres 2010 støttemål.

Det betyder at … ”der er en risiko for konflikt med nye finansielle forplig-telser, som EU har truffet inden for rammerne af København-aftalen”.

EU-LANDES TROVÆRDIGHED I FARE
Europa-Kommis-sionen advarer om, at EU’s internati-onale troværdighed er i fare for at blive undermineret.

POLITIKERNE KENDER DET
Notatet blev omdelt blandt medlemsstaterne forud for de europæiske udviklingsministres møde i Spanien den 17.-18. februar.

Papiret anbefaler, at de enkelte lande offentliggør deres nationale handlingsplaner for at nå målsætningen om at give 0,7 pct. af deres bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsstøtte.

Kun 4 EU-lande – Luxembourg, Sverige, Holland og Danmark – har pt. nået EU-målet på 0,7 pct. – som også er en gammel FN-målsætning for verdens rige nationer.

– EU-kommissionen har taget et modigt skridt i at understrege, at medlemsstaternes manglende tilsagn om støtte er en risiko for EU’s troværdighed på den internationale scene. Europa kan ikke tillade sig at gamble med sit globale omdømme, siger 
Concord Danmarks sekreta-riatschef, Rina Valeur Rasmussen.

PRES PÅ SYNDERNE
Hun gør desuden opmærksom på, at Concord Danmark har lanceret det første borgerinitiativ under Lissabon-traktaten, “Keep your promises to the poor”.

Det lægger demokratisk pres på de EU-lande, som ikke lever op til deres forpligtigelser – og det gælder langt de fleste.

– Tidligere strategier for at nå de vigtige tilsagn om at yde 0,7 pct. af BNI i bistand har tydeligvis fejlet, så en radikal ny plan er nødvendig og denne skal omfatte nationale tidsplaner og årlig opfølgning på medlemslande-nes lovgivning, siger Rina Valeur Rasmussen.

Hun tilføjer, at Frankrig og Tyskland præsenterer sig selv som europæ-iske ledere, men halter bagefter med at leve op til deres løfter og under-minerer troværdigheden af EU’s forpligtelse til at bekæmpe fattigdom.

– Ved at løbe fra deres bistandsløfter, undergraver EU de fattige landes kamp for at opfylde 2015-målene. De mange milliarder kunne redde livet for millioner af mennesker i udviklingslandene, siger hun.