Der skal flere penge på bordet til udviklingslandenes grønne omstilling, hvis den store klimakonference i efteråret skal blive en succes.
Det var et af de væsentlige budskaber onsdag fra EU-kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, i den årlige statustale, State of the European Union. Det er anden gang, at den tyske politiker, der trådte til i 2019, gav sit bud på en status for unionen.
Covid-19 fyldte naturligvis meget, men klimaforandringer, krisen i Afghanistan og rivaliseringen med Kina var andre meget væsentlige globale elementer i talen.
Vil have mere klimahandling fra USA og Kina
Ursula von der Leyen fremhævede, at EU er den første af verdens store økonomier, som har fremlagt en konkret plan med lovgivning for at indfri de klimamål, der er meldt til FN under Paris-aftalen. Dertil vil EU-kommissionen foreslå, at den euroæiske klimastøtte bliver øget med fire milliarder euro (knap 30 milliarder danske kroner) frem til 2027.
Nu er det, ifølge EU-spidsen, tid til, at andre rige lande følger trop:
”Vi forventer, at USA og vores partnere også øger deres indsats. Ved i fællesskab at lukke finansieringshullet kan USA og EU sende et stærkt signal om globalt lederskab på klimaområdet. Tiden er inde til at handle.”
Den tyske EU-forperson nævnte, at EU i forvejen leverer 25 milliarder dollars årligt til klimastøtte. Udviklingslandene er blevet lovet 100 milliarder dollars om året til finansiering af klimaindsatsen, men det går kun langsomt med leveringen af støtten. De seneste oficielle tal fra efteråret viser, at klimastøtten stiger, men en del af den bliver udbetalt som lån.
Læs også: Klimastøtten til udviklingslande stiger, men udvandes
Kina bør ligeledes yde mere til den globale kamp mod klimaforandringer, påpegede von der Leyen. Kina har et mål om at toppe med de klimaskadelige udledninger inden 2030, men mange håber, at det kan ske før. Samtidigt ser man fra EU’s side gerne et stop for kinesisk finansiering af kul i andre lande.
“Verden vil ånde lettet op, hvis kineserne kan sørge for, at deres emissioner når det maksimale niveau i midten af årtiet, og at der sker en bevægelse væk fra brugen af både uden- og indenlandsk kul,” lød opfordringen fra EU-chefen.
Ny rival til silkevejen
I statustalen præsenterede von der Leyen også et nyt initiativ, som har forbindelse til Kina. Global Gateway er navnet på det nye EU-tiltag, der skal skabe bedre infrastruktur, forbindelser og mobilitet i verden.
“Vi vil opbygge Global Gateway-partnerskaber med lande rundt om i verden. Vi ønsker investeringer i infrastruktur af høj kvalitet, der forbinder varer, mennesker og tjenesteydelser rundt om i verden. Vi vil anlægge en værdibaseret tilgang, der sikrer vores partnere gennemsigtighed og god forvaltningspraksis. Vi ønsker at skabe forbindelser – ikke afhængighed,” sagde von der Leyen.
Den sidste sætning kunne meget vel være en kritik af Kinas store projekt om en ny silkevej, den såkaldte Belt and Road. Vestlige lande frygter, at projektets reelle formål er at øge Kinas dominans og indflydelse. Derfor skal der tænkes smart, pointerede von der Leyen:
“Vi er gode til at finansiere veje. Men det giver ikke mening for Europa at bygge en fin vej mellem en kinesisk ejet kobbermine og en kinesisk ejet havn. Vi er nødt til at blive skarpere, når det drejer sig om denne type investeringer.”
Hun lovede ligeledes, at der snart kommer et forbud mod import af varer produceret med tvangsarbejde, hvilket også kunne være en henvisning til Kina, som anklages for at anvende tvungen arbejdskraft.
Det er ikke første gang, at der bliver præsenteret en rival til Kinas silkevej. USA introducerede sammen med G7-landene denne sommer et andet alternativ til Kinas globale projekt ved navn Build Back Better World. Det er uvist, hvordan EU’s nye initiativ hænger sammen med det, men von der Leyen lovede, at der snart kommer et konkret udspil om strategien.
EU vil diskutere det nye projekt på regionale topmøder i fremtiden – først og fremmest med Afrika på et møde mellem EU og den Afrikanske Union i februar. EU forventer blandt andet at investere i et marked for grøn brint med Afrika på tværs af Middelhavet.
“Hvis ikke vi håndterer kriser, kommer kriserne til os”
Den tyske EU-chef kom også ind på EU’s magt og indflydelse – eller manglen på samme – i forhold til kriser i andre egne af verden. Den seneste udvikling i Afghanistan har fået EU til at drømme om bedre at kunne stå på egne ben i krisesituationer.
Læs også: Afghanistan åbner for en ændret tilgang til kriser for EU
“Vi er forbundet med verden ved hjælp af smalle stræder, stormfulde have og lange grænsestrækninger på land. Grundet denne geografi ved Europa bedre end nogen, at hvis man ikke håndterer krisen i udlandet, kommer krisen til os,” lød det fra von der Leyen.
Hun fortalte, at flere tiltag er på vej for at styrke EU’s ageren i internationale kriser. Der kommer en fælles erklæring fra EU og NATO inden årets udgang, og i den første halvdel af næste år bliver der indkaldt til et topmøde om europæisk forsvar.
I første omgang bliver der imidlertid fokuseret på humanitær nødhjælp til Afghanistan. Den humanitære bistand til landet bliver forhøjet med 100 millioner euro, og en omfattende støttepakke vil blive præsenteret i løbet af de næste uger.
“Vi står sammen med det afghanske folk,” sagde von der Leyen og uddybede:
“Jeg tænker navnlig på de kvindelige dommere, der nu gemmer sig for de mænd, som de har sendt i fængsel. De befinder sig i en sårbar situation, fordi de har bidraget til at opretholde retsvæsenet og retsstaten.”
Opsang om migration
Talen indeholdt også en opsang, som er særligt rettet mod medlemslandene. Efter fem års diskussioner og forhandlinger er det nemlig endnu ikke lykkes EU at vedtage en ny, samlet strategi for migration. EU-kommissionen fremlagde sidste år en ny plan, men det har vist sig særdeles vanskeligt at få medlemslandene i ministerrådet til at acceptere den.
For nyligt har Belarus drillet EU ved at sende flygtninge ind i EU ved grænserne til Litauen og Polen. Og det vil fortsætte, med mindre der kan findes fælles fodslag, advarede von der Leyen fra talerstolen:
“Med den nye pagt om migration og asyl får vi alt det, vi behøver til at håndtere de forskellige typer situationer, vi står overfor. Den samler alle komponenter. Dermed får vi et afbalanceret og humant system, der virker for alle medlemsstater – i alle situationer. Vi ved, at vi kan finde fælles fodslag. Men i det år, der er gået, siden Kommissionen fremlagde pagten, er der kun gjort uhyre langsomme fremskridt.”
