En kop kaffe eller kakao kan være rart, men nydelsen kan komme på bekostning af skov i Latinamerika eller Afrika. En undersøgelse af WWF fra dette forår viser, at EU’s import af varer i 2017 kostede 203.000 hektar skov globalt. Det blev kun overgået af Kina, som har over tre gange så mange indbyggere som den europæiske union.
Men nu kan vi måske snart komme af med den dårlige samvittighed, når vi handler i supermarkedet. Onsdag kunne EU-kommission præsentere et længe ventet forslag til en lov, der skal sørge for, at varer på EU’s marked ikke har bidraget til at ødelægge skov i andre dele af verden.
“Hvis vi skal lykkes med den globale kamp mod klima- og biodiversitetskrisen, må vi påtage os ansvaret for at handle hjemme såvel som ude. Vores reguleringer mod afskovning er et svar på borgernes krav om at minimere europæernes bidrag til afskovning og fremme bæredygtigt forbrug,” lyder det fra Frans Timmermanns, ansvarlig for grøn omstilling i EU-kommissionen, i en pressemeddelelse.
EU’s miljøkommissær, Virginijus Sinkevičius, tilføjer, at de nye reguleringer er det “mest ambitiøse lovmæssige forsøg i verden på at håndtere disse udfordringer”.
Krav til virksomheder
EU-kommissionen fremhæver, at det nye forslag er banebrydende, fordi der hidtil kun har været forbud mod import af varer, der har medført illegal afskovning, mens de nye reguleringer vil hindre al afskovning. I første omgang er oksekød, tømmer, palmeolie, soja, kaffe og kakao omfattet af lovforslaget.
Der vil være krav i de nye regler om, at virksomheder, som sælger disse produkter på EU’s marked, skal sørge for rettidig omhu, så der ikke er afskovning forbundet med deres produkter. Konkret skal selskaberne sende en erklæring til EU-myndigheder om, at deres produkter lever op til lovgivningen. Erklæringerne skal oplyse de geografiske koordinater på den lokation, hvor produktet er dyrket, og dette vil så blive anvendt af myndighederne til at kontrollere, om der bliver levet op til standarderne.
EU har lavet et system, hvor forskellige lande bliver inddelt i forhold til risikoen for afskovning. Jo højere risikoen er, jo mere overvågning vil der være tale om. Hvis det viser sig, at produkterne er forbundet med afskovning i det specifikke område efter datoen 31. december 2020, vil produktet være forbudt på EU’s indre marked.
Banebrydende forslag, men med huller
Den grønne organisation FERN, der beskæftiger sig med EU’s skovpolitik, kalder det nye forslag en milepæl. Efter årtier hvor man har satset på frivillige retningslinjer for virksomheder, er der nu endelig bindende reguleringer i spil, skriver organisationen.
“Vi er utroligt tæt på at vinde den lange kamp for at stoppe EU’s rolle i at ødelægge skove globalt,” siger Nicole Polsterer fra FERN.
Udkastet kunne imidlertid forbedres, påpeger organisationen. Der er flere produkter, som forårsager afskovning, der ikke er inkluderet i lovgivningen, som eksempelvis gummi, der fører til afskovning i særligt Cambodja. Der er mulighed for, at gummi eller andre produkter kommer med i lovgivningen senere, lød det fra Virginijus Sinkevičius, som svar på et spørgsmål fra pressen ved præsentationen af lovforslaget.
Grønne organisationer peger derudover på, at der er der risiko for, at reguleringen kan føre til ødelæggelse af andre naturområder. Eksempelvis har strengere regulering i Amazonas-regnskoven ført til en stigning i omdannelse af land til landbrug på den store naturrige savanne Cerrado i Brasilien. Med andre ord kan de nye krav risikere at flytte ødelæggelser fra skov til anden natur.
“At fokusere på skov alene vil flytte byrden af Europas overforbrug til andre økosystemer herunder savanne, græsstepper, vådområder, tørveland og mangrove,” lyder det i en kommentar fra Stanka Becheva, der er kampagnearbejder hos miljøorganisationen Friends of the Earth Europe.
Organisationerne peger ligeledes på, at der også bør være fokus på beskyttelse af menneskerettigheder og oprindelige folk i udspillet, hvilket lige nu er fraværende. Derudover bør der ifølge organisationerne også være støtte til småbønder, så de kan leve op til kravene.
Der har været stor interesse i Europa for det nye EU-tiltag. En åben høring om initiativet modtog mere end 1,2 millioner høringssvar, hvilket i hele EU’s historie kun er overgået af forslaget om at sløjfe sommertid. Nu skal forslaget til debat i EU-parlamentet og hos medlemslandene, og der kan komme ændringer, før det endelig bliver vedtaget.
