Skov er blevet hugget ned og natur er blevet ødelagt med en voldsom hastighed de seneste mange år. Nu er det tid til at genoprette natur. Det signalerede FN, da 2020’erne blev udnævnt til at være ”årtiet for genoprettelse af økosystemer”.
Kampagnen kunne have fået endnu et boost onsdag, hvor EU-kommissionen planlagde at præsentere et nyt udspil med bindende mål til medlemslandene om at genoprette natur frem til 2030. Den er nu udskudt sammen med en anden plan, der skulle sørge for at halvere anvendelsen af pesticider i EU de kommende otte år, ifølge lækkede versioner af strategierne.
I stedet for at kickstarte arbejdet med at genoprette naturområder har EU’s ministre vedtaget, at der skal dyrkes afgrøder på jord, som er udtaget fra landbrug for at styrke biodiversitet og mindske forurening – såkaldte brakmarker.
Danmark var det eneste medlemsland, der stemte imod at slække på de grønne krav til landbruget.
”Vi er skeptiske over for at begynde at pløje brakjord op og bruge pesticider. Udbyttet af den jord vil være ret begrænset, til gengæld vil de klimamæssige påvirkninger være ret store,” siger minister for fødevare, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), ifølge DR.
Frygt for fødevarekrise
Årsagen til den grønne u-vending i EU er krigen i Ukraine. Både Rusland og Ukraine er blandt verdens største eksportører af hvede og gødning, og nu er der udbredt frygt for, at den russiske invasion kan føre til en fødevarekrise.
Læs også: Krig får fødevarepriser til at eksplodere – fattige lande rammes hårdest
Det har fået flere europæiske landbrugsorganisationer, herunder den største europæiske sammenslutning for landbruget, Copa-Cogeca, til at presse på for at slække på de grønne krav til landbruget.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron har ligeledes advaret om krigens konsekvenser for den globale fødevareproduktion. Til et vælgermøde i sidste uge op til første runde af det franske præsidentvalg i april talte Macron om, at EU’s grønne strategi for landbruget – kaldet Fra Gård til Gaffel – er baseret på en ”verden før krigen i Ukraine”. Ifølge den franske præsident skal effektiviteten og produktionen sættes i vejret, da EU ikke har råd til at producere mindre.
Det er i modstrid med de budskaber, der er kommet fra grønne organisationer og andre eksperter. Over 400 eksperter og forskere har eksempelvis i en åben erklæring direkte advaret mod at skære i de grønne krav i lyset af krisen.
”Global fødevareusikkerhed skyldes ikke mangel på fødevarer. Den skyldes ulige fordeling. Der er mere end nok føde til at brødføde verden, også nu under krigen. Afgrøder bliver imidlertid brugt som dyrefoder, som biobrændsel eller spildt i stedet for at gå til sultende mennesker. At rulle miljøbeskyttelse tilbage for at øge fødevareproduktionen vil ikke løse krisen. Det vil bevæge os endnu længere væk fra et pålideligt fødevaresystem, der er modstandsdygtigt for fremtidige chok og leverer sund og bæredygtig kost,” forklarer Sabine Gabrysch fra Potsdam Institute for Climate Impact Research, der har underskrevet erklæringen.
Eksperterne peger på tre andre tiltag, der kan afhjælpe fødevareusikkerhed i den nuværende situation. De foreslår et hurtigere skift til en sundere kost med mindre kød, hvilket vil reducere behovet for afgrøder til dyrefoder, en øget produktion af grøntsager og yderligere grøn omstilling af EU’s landbrugspolitik samt en reduktion af madspild.
En række grønne, danske organisationer har skrevet et åbent brev til miljøminister Lea Wermelin (S) med de samme krav.
Afgørende øjeblik for klodens natur
EU’s udskydelse eller tilbagerulning af de grønne tiltag kommer midt i en afgørende periode for biodiversitet og natur på kloden. I disse uger sidder forhandlere fra hele verden i Geneve, hvor de diskuterer et udkast til en ny global strategi for at bremse tabet af biodiversitet på kloden.
Der bliver i Geneve arbejdet direkte med målsætninger, som er parallelle med de nu udskudte tiltag fra EU-kommissionen. En målsætning i udkastet til den globale naturstrategi lyder, at 20 procent af den natur, der er i ringe forfatning, skal være under genopretning i 2030. Der er også et krav om at reducere anvendelsen af pesticider med to tredjedele i udkastet.
EU har altså foreløbigt valgt at udskyde tiltagene på disse to områder. Til gengæld kommer der sandsynligvis en hjælpende dansk hånd til naturen torsdag, hvor Lea Wermelin løfter sløret for ti nye naturnationalparker i Danmark.
