EU gentager sit løfte om at medvirke til at mobilisere 100 milliarder dollars årligt fra 2020 til fattige landes klimaindsats.
Det blev klart, da medlemslandenes ministre blev enige om en fælles position om klimafinansiering på et møde i Bruxelles tirsdag.
Det er imidlertid næppe nok til at tilfredsstille udviklingslandene. Der er nemlig ikke nogen nærmere definition af klimamidlerne, og derfor er der en risiko for, at pengene blot bliver omskrevet fra den eksisterende udviklingsbistand.
”Selv om EU er en af de aktører, der giver flest klimapenge, så er det ikke nye penge. Majoriteten af klimapengene er udviklingsbistand, som bliver genbrugt under en ny rubrik. Det er nemt at gennemskue, og det skaber mistilid blandt u-landene”, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.
Kreativ bogføring med klimapenge
Spørgsmålet om klimafinansiering kan skabe en fiasko om ganske kort tid i Paris, når verdens ledere samles for at blive enige om en international klimaaftale.
Det var i 2009 i København, at verdens lande skrev under på, at man vil levere de mange årlige milliarder dollars til de fattige lande. Udviklingslandene ønsker støtte til at reducere de klimaskadelige udledninger og tilpasse sig klimaændringerne.
Deres argument er, at de ikke har haft en stor historisk andel i det høje niveau af drivhusgasser i atmosfæren, men det er dem, der bliver hårdest ramt. De skal dermed bære en stor del af omkostningerne, selvom de samtidigt har mange andre udfordringer.
I aftalerne står der, at midlerne skal være ”nye og additionelle”, hvilket betyder, at de ikke skal tages fra den eksisterende støtte til verdens fattige. Den definition bliver slet ikke nævnt i EU’s konklusionerne fra tirsdagens møde.
Udviklingslande og flere NGO’er kritiserer, at de rige lande imødekommer deres løfte ved blot at lade den eksisterende udviklingsbistand tælle med som klimafinansiering.
”EU-midler til klimatilpasning i udviklingslande bliver fortsat taget fra udviklingsbistand uden, at man forsøger at finde pengene andre steder”, lyder det fra Lies Craeynest fra Oxfam International.
I Danmark vil Venstre-regeringen ligeledes finde klimastøtten i den eksisterende udviklingsbistand. I forslaget til en finanslov for 2016 vil man reducere u-landsstøtten til 0,7% af BNI og samtidigt tage klimafinansieringen fra denne andel.
Dette førte til ophedet debat ved et møde i Europaudvalget fredag.
Læs mere om mødet i Europaudvalget her: https://globalnyt.dk/content/claus-hjort-trodser-flertal-om-klimastoette-til-u-lande-foer-vigtigt-eu-moede
Truer klimaaftale og alliance
En manglende enighed om klimafinansiering kan betyde, at den længe ventede klimaaftale risikerer at falde til jorden.
”Klimapengene er afgørende for topmødet i Paris. Hvis der ikke findes penge, bliver det også svært at blive enige om noget andet”, forklarer Mattias Söderberg.
Resultatet af ministermødet i Bruxelles kan forringe muligheden for en tilstrækkeligt ambitiøs klimaaftale, mener Oxfam.
”Med dagens beslutning har EU’s finansministre bragt en stærk aftale ved klimakonferencen i Paris i fare”, lyder det fra Lies Craeynest fra Oxfam International.
Det har ifølge Climate Action Network ligeledes skadet EU’s egne muligheder for at påvirke resultatet af forhandlingerne i Paris. Kina og USA har med gensidige aftaler på mange måder sat sig i spidsen.
EU har gennem året forsøgt at gøre tilnærmelser til de klimaskrøbelige lande, så som de små ø-nationer i Stillehavet og nogle af de fattige afrikanske lande for at øge gennemslagskraften.
Men beslutningen om ikke at imødekomme de fattige landes ønsker om klimastøtte kan ødelægge denne pagt, mener flere organisationer.
”Denne beslutning vil svække EU’s alliance med de, der er mest skrøbelige over for klimaforandringer”, siger Wendel Trio fra Climate Action Network.
Læs kommentarer fra civilsamfundet her:
http://www.caneurope.org/can-and-press/893-eu-weakens-its-alliance-with-vulnerable-countries
Læs rådskonklusioner fra ministerrådsmødet her: http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2015/11/10-conclusions-climate-finance/
Læs mere om EU’s klimafinansiering på Kommissionens hjemmeside: http://ec.europa.eu/clima/policies/finance/index_en.htm
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
