Claus Hjort Frederiksen har ikke ønsket at bede Europaudvalget om mandat til Danmarks position om klimastøtte til fattige lande før vigtigt ministerrådsmøde i EU.
Alle Folketingets partier på nær Venstre har ellers forfattet et brev, hvori de beder finansministeren at forhandle et mandat i udvalget om den danske holdning, men det har Claus Hjort Frederiksen nægtet.
Det førte til livlig debat på et møde i Europaudvalget fredag.
”Sådan som jeg ser det, er det udtryk for en voldsom arrogance fra finansministerens side, når han på den måde fuldstændigt afviser det ønske, som vi er kommet med fra udvalgets side”, siger Holger K. Nielsen.
Formanden for Europaudvalget, socialdemokraternes Mette Gjerskov, påpegede på mødet, at det er meget usædvanligt, at regeringen ikke vil imødekomme krav fra udvalget.
”Jeg har prøvet at kigge i arkiverne for at finde en tilsvarende sag. Det er ikke lykkedes at finde en sag, hvor regeringen ikke har fulgt flertallet i Europaudvalget i denne her type sager”, lyder det fra socialdemokraten.
Claus Hjort Frederiksen deltager tirsdag i ministerrådsmødet i Bruxelles, hvor man skal finde en fælles EU-holdning til spørgsmålet om klimafinansiering. De fattige udviklingslande kræver støtte til at reducere de klimaskadelige udledninger og tilpasse sig klimaændringerne.
Rige lande har indvilget i at levere 100 milliarder dollars årligt fra 2020, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål om de mange penge.
Ingen nyheder fra EU om klimastøtte før COP 21
Spørgsmålet om klimafinansiering er et af de mest ømtålelige i FN-forhandlingerne om en ny klimaaftale, der ventes vedtaget i Paris i december. Hvis ikke de forskellige lande bliver enige om dette punkt, er der stor risiko for endnu en fiasko for klimaforhandlingerne.
Der kommer dog næppe de store nyheder fra EU inden topmødet i Paris, hvis man skal tro den danske finansminister.
Derfor mener finansministeren, at han kan nøjes med at orientere udvalget frem for at forhandle et mandat. Når der er møde for EU-ministre i Det Europæiske Råd kan de danske ministre sikre sig, at der er flertal i Folketinget bag deres position ved at konsultere Europaudvalget.
Det gælder ved sager af ”større rækkevidde”, som det hedder. Det mener den danske kassemester imidlertid ikke, der er tale om i spørgsmålet om klimafinansiering.
”EU’s linje i dette års rådskonklusioner ligger i direkte forlængelse af de senere års konklusioner. Lige som de foregående års forelæggelse under den tidligere regering, lægger dette års konklusioner ikke op til nye mål eller andre forpligtelser, som medfølger nye forpligtelser for EU-landene”, fortæller Claus Hjort Frederiksen.
Klimafinansiering bliver afgørende ved COP 21
I rådskonklusionerne genbekræfter EU sit løfte om at medvirke til at mobilisere 100 milliarder dollars årligt til de fattige landes grønne omstilling og tilpasning til klimaforandringernes konsekvenser.
Det er imidlertid næppe nok til at skabe tillid blandt udviklingslandene. Det er nemlig også et løfte, at klimastøtten skal være ”ny og additionel”. Det betyder, at den ikke må tages fra den eksisterende udviklingsbistand.
Flere udviklingslande mener, at det dermed skal være midler, der gives ud over det minimumsniveau for udviklingsbistand på 0,7% af BNI, som FN anbefaler.
Men det kommer næppe til at ske. Langt de fleste andre EU-landes udviklingsstøtte ligger stadig under procentsatsen.
Venstres eget forslag til finansloven rummer en besparelse på u-landstøtten, så den ender med at udgøre 0,7% af den danske nationalrigdom – og den andel rummer tillige klimastøtten.
Jens Joel fra Socialdemokraterne henviste på mødet til en bemærkning af Søren Pind fra 2010, hvor han udtrykte, at ny og additionel må betyde penge, der bliver uddelt ud over de 0,7%.
”Jeg glæder mig over finansministerens opbakning til den stadigt stigende klimafinansiering. Men er det ikke i direkte modstrid med indholdet i den finanslov, som finansministeren er i gang med at forhandle igennem? Er det ikke sådan, at Danmark fremover kommer til at reducere sin egen klimafinansiering?”, spørger tidligere klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R).
Manglende international definition af klimafinansiering
Claus Hjort Frederiksen forsvarede sig med at nævne, at der endnu ikke eksisterer en international definition af klimafinansiering.
”Regeringen mener ikke, at det giver mening at fastholde en dansk definition af nye og additionelle midler, når der ikke findes en international accepteret definition”, lød svaret fra finansministeren.
Det fik Maria Gjerding fra Enhedslisten til at opremse, hvordan statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i den tidligere statsministerperiode flere gange nævnte, at klimamidlerne skulle være nye og additionelle og dertil skrev under på aftaler med den ordlyd.
”Har vores statsminister, Lars Løkke Rasmussen, skrevet under på noget, som ikke eksisterer, eller noget han grundlæggende ikke forstod”, lød spørgsmålet til finansministeren.
Regeringens holdning er, at begrebet ikke er tidssvarende, da man risikerer at adskille støtte til udvikling og klima.
”Efter vores opfattelse er der tale om et gammelt begreb, der ikke passer ind i en nutidig sammenhæng, når der er udbredt enighed om, at udviklings- og klimaindsatser bør sammentænkes for at opnå den maksimale effekt”, sagde han på mødet.
Vil ikke rokke båden
Et andet argument for ikke at forhandle et mandat for den danske position i Europaudvalget er den korte tid til klimatopmødet starter d. 30. november.
”Det, der for regeringen er vigtigst, er at fastholde den enighed, der blev opnået i 2009 om, at man skal samle klimafinansiering på 100 milliarder dollars fra 2020”, lyder det fra Venstre-veteranen.
”Derfor er det vigtigt for os at fastholde alle EU-landene på det, vi er blevet enige om. Og jeg har bare det synspunkt, at hvorfor skulle vi 4 uger før COP 21 begynde at rokke båden med risiko for, at nogle andre også har nogle gode idéer, men desværre i modsat retning af, hvad vi har”, tilføjer han.
Det er kendt, at et land som Polen eksempelvis ønsker meget lavere klimaambitioner fra EU, og dette ønske er sandsynligvis blevet stærkere med den nye højre-regering, der blev valgt for et par uger siden.
Flere af de øvrige politikere påpegede, imidlertid, at de havde taget problemstillingen op tidligere med klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som henviste til finansministeren. Det har altså været kendt længe, at udvalget ønskede at behandle spørgsmålet.
“Vi er sat fuldstændig uden for indflydelse. Det er dybt utilfredsstillende for Folketinget,” lyder det fra Holger K. Nielsen.
Men tirsdag drager finansministeren altså til Bruxelles med et Folketingsmandat fra 2009 til et ministerrådsmøde, der næppe vil bringe afgørende nyt eller tilfredsstille udviklingslandene.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
