EUs udenrigsministermøde i Bruxelles tirsdag skal især forberede Det Europæiske Råd den 4.-5. november. På topmødet forventes det, at der først og fremmest vil være en drøftelse af en EU-strategi for samarbejdet med Irak. Dernæst EUs fremtidige samarbejde om retlige og indre anliggender, det såkaldte Haag-program.
Den irakiske premierminister Allawi deltager i topmødet, hvor en ny EU-bistandspakke til Irak bliver præsenteret.
Bistandspakken indeholder bl.a. en styrkelse af det bilaterale forhold, støtte til det kommende valg, bistand til FNs tilstedeværelse og udsendelse af et planlægningshold inden for områderne politi, retsvæsen og civil forvaltning.
VK-regeringen støtter en hurtig igangsættelse af aktiviteterne og ser gerne, at EU kommer meget mere på banen i Irak.
www.um.dk