En ny evaluering af udviklingssamarbejdet med Mozambique fremhæver de markante spor og det stærke samarbejde, som Danmarks mangeårige engagement i landet har skabt.
Men evalueringens forfattere stiller – på diplomatisk, men umisforståelig vis – kritisk spørgsmål ved udfasningen af Danmarks engagement i Mozambique, som efter 40 års samarbejde, skete uden faglig begrundelse eller forankring i en analyse af udviklingssamarbejdet : En udfasning, som sætter en stopper for at udnytte den nøglerolle, Danmark sandsynligvis kunne have spillet nu, hvor Mozambique med fundet af naturressourcer står med helt nye muligheder, og fortsat har enorme udfordringer, skriver rapportens forfattere, som opfordrer til at, Danmark bliver klogere af beslutningen og på “de betingelser, som gør et exit fra et land forsvarligt”:
“Whilst the (exit, red.) process is set to run smoothly, some questions remain unanswered, among them the rationale for departure from a country still facing daunting development problems, but at the same time in a context of good economic prospects in the near future, in which a long-time and reliable partner would probably play a key role in contributing to the country development through development aid as well as economic cooperation and business opportunities,” skriver rapportens forfatttere.
Markante bidrag og demokratisk dillemma
I lyset af de enorme udfordringer Mozambique stod over for ved sin uafhængighed i 1975, har landet gjort bemærkelsesværdige fremskridt i kampen mod fattigdom: I 1997 manglede eksempelvis hver anden indbygger i Mozambique alle basale ting, såsom mad, bolig og rent vand. I dag er det hver sjette.
Danmark har bidraget væsentligt til Mozambiques positive udvikling fra en skrøbelig stat til et land, der med fundet af enorme naturressourcer nu står i en langt bedre position til at udnytte sit potentiale, konkluderer evalueringen, som dækker perioden 1992-2016, hvor den danske bistand i alt var på 8,2 milliarder kr.
Danmark har især bidraget til at opbygge og udvikle det skrøbelige statsapparat, til at styrke decentraliseringen og til en mere effektiv og gennemsigtig forvaltning af de offentlige finanser, ligesom Danmark blandt andet har bidraget til landbrugsudvikling, bedre elforsyning, øget adgang til uddannelse og til sundhedsydelser og bedre veje på landet.
Download: Evaluering af Danmarks udviklingssamarbejde med Mozambique 1992-2016
Men evalueringen peger også på, at det stærke danske fokus på statsopbygning i et land som Mozambique, der har været regeret af det samme parti i mere end 40 år, giver anledning til at diskutere, hvordan dilemmaet mellem støtte til opbygningen af et effektivt statsapparat på den ene side og demokratisk underskud på den anden side håndteres: Tilpasning til den mozambikanske regerings politiske prioriteter har
været et stærkt element i Danmarks engagement, men det har også udfordret bestræbelser på at styrke demokratisk inddragelse af alle parter i landet. Rapportens forfattere peger her på, at tilpasningen langt fra altid er ensbetydende med inddragelse og lokalt ejerskab.
Vedholdende og risikovillig
Evalueringen viser, at Danmark har vist vilje til at teste nye metoder og til at støtte vigtige områder, som andre donorer ikke var så parate til at give sig i kast med. Det gælder f.eks. retsvæsnet, decentralisering, miljø og forvaltningen af de offentlige finanser. Evalueringen fremhæver også det stærke engagement, der kendetegner mange af de danskere, der som diplomater, eksperter eller på anden vis har været involveret i den danske bistand til landet, og som har medvirket til den vedholdenhed, der ifølge evalueringen også karakteriserer den danske bistand.
Helt fra starten i 1975 har Danmark haft særligt fokus på Tete-provinsen,
som er blandt de fattigste i Mozambique, og evalueringen fastslår, at den langsigtede og meget brede danske bistand til provinsen har sat sig tydelige spor. De aktører, evalueringsholdet interviewede i Tete, understregede, at Danmark i kraft af sin lange tilstedeværelse
med tekniske rådgivere og sin forudsigelige, økonomiske støtte har
bidraget til væsentlige reformer af vigtige institutioner i provinsen.
Danmark kunne også i Tete-provinsen afprøve nye ideer og metoder, der sidenhen blev brugt i sektorprogrammerne.
Exit kom som et chok og var svær at forklare
Den danske regering besluttede i forbindelse med besparelsen og refokuseringen af den danske udviklingsbistand i 2015 at udfase udviklingssamarbejdet med Mozambique med udgangen af 2019, og den danske ambassade lukkede i 2017.
Frem til slutningen af 2019 står et repræsentationskontor i Maputo for udfasningen af de sidste danske bistandsaktiviteter. Ifølge rapportens forfattere havde beslutningen ikke noget at gøre med realiterne på jorden i Mozambique og den var “afkoblet de nationale dynamikker og de forestående perspektiver for udviklingssamarbejdet”: Derfor skulle den også vise sig, at være svær at forklare til mozambikanerne, som også har været uforstående og kede af, at de ikke er blevet inddraget i forbindelse med beslutningen, skriver rapportens forfattere.
“This decision was not expected by the actors involved in
Mozambique(…)which indicated that the decision was not informed by an analysis of the country context or the progress of the Danish aid to Mozambique.” – side 94 i evalueringen.
Udfasningen kom som stor en overraskelse for Mozambiques regering, lokale partnere og for andre donorer. Evalueringen konkluderer, at udfasningen er foretaget på den bedst mulige måde, under de givne omstændigheder, men også at et dansk exit sætter en stopper for at udnytte den nøglerolle, Danmark – som en mangeårig og pålidelig partner – kunne have spillet nu, hvor Mozambique med fundet af naturressourcer står med helt nye muligheder, men stadig har enorme udfordringer.
