Evo Morales: Jeg har vundet!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

De foreløbige resultater efter søndagens valg i Bolivia tyder på, at præsident Evo Morales har fået mandat til at fortsætte sit reformprogram. Det tegner til en sejr på 60 % af stemmerne, og Morales har da også udråbt sig som vinder af et valg, der styrker hans råderum markant.

– Forandringsprocessen har vundet, råbte Morales søndag nat fra præsidentpaladset i Bolivias hovedstad La Paz, mens tusinder af støtter svarede “Evo igen! Evo igen!”

I følge de første målinger ligger den nærmeste konkurrent mere end 35 % bag Morales. Det drejer sig om den tidligere guvernør Manfred Reyes Villa, der tilsyneladende kun fik støtte fra 23-25 % af vælgerne.

Samtidig lykkedes det for Morales’ parti, Movimiento al Socialismo, Bevægelsen for Socialisme, der er landets største parti, at opnå to tredjedele af sæderne i parlamentets kongres. Og den konservative opposition mistede sin indflydelse over parlamentets andet kammer, senatet.

Hvis meningsmålingerne kommer til at holde stik, vil Morales nu have mulighed for at gennemføre love direkte uden indsigelser fra oppositionen. Vejen ligger i så fald åben for en fortsættelse af et reformprogram, der indtil videre bl.a. har omfattet nationalisering af olie- og gasindustrien samt massiv støtte til landets indianske majoritet – en politik der har støtte fra Bolivias fattige men har medført kritik fra landets tidligere elite og USA.

De endelige resultater af valget ventes sent tirsdag.