Folkekirkens Nødhjælp afviser på det skarpeste en falsk SMS, som er sat i omløb og tilsyneladende rundsendt for at skade den landsdækkende sogneindsamling søndag den 2. marts, skriver organisationen på sit website torsdag.
Den falske SMS – mobiltelefonbesked – hævder, at der er tale om en landsindsamling til Sudan.
– Indsamlingen på søndag går ikke til Sudan. De penge, som danskerne giver ved sogneindsamlingen, går til vores arbejde ude i verden med fokus på at bekæmpe hiv/aids og med at hjælpe sårbare børn, siger generalsekretær Henrik Stubkjær og lægger til:
– Vi har ingen hiv/aids-projekter i Sudan, hvor vores arbejde er centreret om at hjælpe fordrevne i Darfurprovinsen og i andre områder af landet. Der er tale om en falsk og vildledende SMS.
Læs her hvad sogneindsamlingen støtter
www.noedhjaelp.dk/sider_paa_hjemmesiden/sogneindsamling/arbejdsredskaber/sogneindsamling_2008_stoetter