Fem lande enige om at dele Det Kaspiske Hav

jack-up-rig-in-the-caspian-sea
Boreplatform i den turkmenske del af Det Kaspiske Hav.
Foto: Dragooil (CC BY-SA 3.0)
Laurits Holdt

Er Det Kaspiske Hav en sø eller et hav? Det er ikke kun et akademisk spørgsmål, for hvis det bliver kategoriseret som et hav, så har de omkringliggende lande krav på et område der er proportionelt med landets kystlinje. Desuden vil havområdet været omfattet af en række internationale aftaler om havområder.

Bliver det derimod kategoriseret som en sø, kan de omkringliggende lande dele søterritoriet ligeligt mellem sig.

Statslederne fra de fem lande, der omslutter havet eller søen, Rusland, Kazakstan, Turkmenistan, Azerbaijan og Iran, mødtes søndag og underskrev på mødet en aftale om, at det er lidt en sø og lidt et hav, fortæller Al-Jazeera.

Rusland grænser op til Det Kaspiske Hav i det nordvestlige hjørne mellem Georgien og Kazakhstan.

Aftalen går ikke i detaljer med, hvem der skal have hvad men den udelukker alle andre lande for at være militært til stede i havområdet. Det skal forhandles senere, siger Irans præsident Hassan Rohani ifølge den amerikansk finansierede Radio Free Europe.

Aftalen indholder dog detaljer om territorialfarvand, maritime grænser, fiskerirettigheder, miljøsprørgsmål, skriver radiostationen.

Det Kaspiske Hav er 370 000 kvadratkilometer stort. Til sammenligning er Østersøen omkring 400.000 kvadratkilomet stort.

Store olie- og gasreserver

Det menes, at havbunden rummer omkring 48 miliarder tønder olie og 8,3 billioner kubikmeter gas – 8.300.000.000.000 kubikmeter. Det er større oliereserver end Nigeria og USA har og omtrent samme mængde gas, som Saudi-Arabien har.  

Det Kaspiske Hav er desuden en af de vigtigste kilder til beluga kaviar, som sælges for titusinder af kroner for et enkelt kilo.

Frem til 1991 var det blot Sovjetunionen og Iran, der skulle blive enige om delingen af Det Kaspiske Hav. Men da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991 var der pludselig fem land om at dele Det Kaspiske Hav. 

De fem lande har ikke kunnebliver enige om, hvordan havet og havbunden skulle deles. I en årrække delte Rusland, Kazakstan og Azerbaijan den nordlige del af havet mellem sig mens Azerbaijan, Turkmenistan og Iran ikke har kunne blive enige om delingen af den sydlige del. 

Landene har forhandlet i mere end 20 år.