Udstilling
Fernisering: Lørdag d. 18. marts 2017 kl. 15.00 – 20.00
Søndag d. 19. marts 2017 kl. 11.00 – 16.00
Galleriet VESS
Oehlenschlægersgade 36
1663 København V
Otte kvindelige palæstinensiske tekstildesignere har siden 2012 arbejdet med at udvikle deres designkundskaber blandt andet ved at eksperimentere med sting, materialer, farver og form. Resultatet kan ses – og købes – den 18.-19. marts på Galleri VESS i København.
Det kreative potentiale
Arbejdet indgår i projektet ”Design in Context”, som Det Danske Hus i Palæstina står bag i samarbejde med tekstildesigner Josefine Gilbert og modedesigner Tine Winther.
Projektet har blandt andet omfattet workshops i Palæstina, hvor udgangspunktet er kvindernes egen ekspertise inden for traditionelt palæstinensisk broderi. Målet er at styrke kvindernes kreative potentiale og gøre deres produkter mere salgbare i og uden for Palæstina, skriver Det Danske Hus.Traditionelle motiver i moderne designs
I den nyeste kollektion af tasker med farverige broderier, der nu vises i København, har kvinderne fortolket traditionelle palæstinensiske motiver og sting med fokus på at skabe nytænkende og personlige broderier.
Og kan man lide hvad man ser, kan kvindernes arbejde købes eller bestilles.
Abla Hantash, tekstildesigner fra byen Dura på Vestbredden i Palæstina, glæder sig til at vise sit arbejde frem:
"Jeg har været med i projektet i fem år, og jeg er meget glad for, at vores arbejde nu bliver udstillet i Danmark. Jeg er spændt på at høre, hvad danskerne synes om vores designs," udtaler hun i pressemeddelelsen.