Festivaldeltagere skaffer vand til klimatruede bønder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Over 1.000 gæster til årets Roskilde Festival har lagt 175 kroner oven i billetten for at støtte folk i Malawi, som er hårdt ramt af forandringer i klimaet.

Med festivalgæsternes ekstra bidrag på i alt 200.000 kroner kan Roskilde Festival, Grundfos og Folkekirkens Nødhjælp nu anlægge et bæredygtigt vandanlæg til fattige bønder i Malawi og dermed sikre overrisling i et område, der jævnligt rammes af tørke.

“Vi er ualmindeligt stolte af at have et publikum, der viser sådan et overskud og giver til dem, der mangler,” siger Esben Danielsen, som er talsmand hos Roskilde Festival.

Klimaforandringer i Malawi

Malawi oplever lige nu effekten af klimaforandringerne. Uforudsigelighed i vejret gør, at landmændene ikke længere ved, hvornår det regner, eller hvornår jorden sprækker af tørke. Folkekirkens Nødhjælps projekt gør, at bønderne kan producere mad – også selvom vejret svigter.

Bæredygtige brusere på Roskilde Festival

For at give publikum chancen for at opleve, hvad et vandanlæg i Malawi kan, opstiller Grundfos et tilsvarende anlæg ved badesøen på Roskilde Festivals campingplads.

Her kan festivalgæsterne tage et bæredygtigt brusebad.

“Vi installerer 10 brusere, som udelukkende er drevet af energi fra en vindmølle og solceller. En pumpe sørger for, at vandtanken altid er fyldt – og gør det muligt at få et brusebad siger Esben Danielsen.

Ved vandanlægget kan publikum orientere sig om de globale klimaforandringer, deltage i en underskriftsindsamling om en fair klimaaftale og selv give et bud på, hvordan et bedre klima kan sikres.

Kilde: Pressemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp